Bjørnstjerne BjørnsonGyldendal, 1915 - 98 pages |
Common terms and phrases
17de Maj Aftenbladet Anledning Arbejde Arne Artikler Aulestad begyndte Bergens Teater Bibelkritik Bjørn Bjørnsons Sjæl Bjørnstjerne Bjørnson Blad blive Borgaard Brev Bull Clemens Petersen Danmark dengang dér Digter Digtning døde Evne Fader forat Fortællingen følgende gamle Grieg Grund Grundtvig gælder gøre gaar Halte-Hulda havt Helgeland Henrik Ibsen Henrik Wergeland hjem Hjælp holdt hvori Indtryk Instruktør især Johan Sverdrup Jonas Lie kaldte Kamp Karoline Kristendommen Kristiania Teater Kritik Kvikne København Land lede lægger Lære Mand Menneske Molde Morgenbladet Maade maaske maatte ning Nordens Nordraak Norge norske Nygifte næste Oehlenschlægers Ole Bull P. A. Rosenberg Peder Bjørnson politiske Positivismens Præst Rasmus Nielsen Redaktøren rejse rejste Bjørnson Richter Scene Schmidt senere Sigurd Slembe siste Skei Skolen skrev Skuespil skøndt spilledes spillet Stortinget strax Stykket stærk største svenske Sæson Søgne saadan Saaledes Tanke Teatret tyske udkom Unionen Venner Vinje Vonheim Welhaven Wergelands Aand
Popular passages
Page 26 - Hr. Ibsen er som dramatisk forfatter en stor ubetydelighed, om hvem nationen ikke med nogen varme kan plante et beskyttende hegn.
Page 5 - Annex. Det knirkede og skreg i Vejene, naar en kom gaaende, og kom flere, blev det til skærende Larm. Sneen laa ofte jævnhøj med andet Stokværk i den svære Bygning, mindre Udhuse snede helt ned, Bakker, Buske og Gærder udjævnedes, et Snehav bredte sig med Topper af høje Birketræer svømmende og i Bølgning efter Stormen, der hist havde hulet, her sammenjaget.
Page 8 - Her paa Næssets Præstegaard, en af de skjønneste Gaarde i Landet, som den ligger der bredbarmet mellem to mødende Fjorde med grønt Fjæld over sig, Fossefald og Gaarde paa den modsatte Strand, bølgende Marker og Liv inde i Dalbunden, og ud over langs Fjorden Fjælde med Næs i Næs skydende ud i Sjøen og en stor Gaard ude paa hvert, — her paa Næssets Præstegaard, hvor jeg kunde staa i Kvælden og se paa Solspillet over Fjæld og Fjord, til jeg græd, som om jeg havde gjort noget ondt,...
Page 77 - som har frelst Verden»? Og hvad blir der overhovedet af Gud? En liden Folkog Land-løs, forjaget Stakkar, forsvarlig indkapslet i Bibelen, hvor vel vore Bønner kan naa ham, men ikke vort store, vort største Arbejde, eller Aandens stærkeste Strømninger gjennem Tilværelsen; thi det er just disse han da er flygtet for! Og denne Gud har skabt Verden?
Page 76 - Naar den afviser Folkeaanden i dens Udvikling af Folkeligheden, i dens Fædrelandskærlighed, i dens Frihedsarbejde, i dens Folkesuverænitet, idet den lægger alt dette under Djævelen; — naar den endvidere henviser til samme Stormagt Videnskaben i dens ypperste Arbejder idag (Darwins og hans Skoles, som Positivismens overhovedet); naar den endvidere lægger Kunsten under Djævelen, dvs saa store Partier af den som f.
Page 80 - Skrifttheologerne og Pietisterne, lige meget deres lov-kolde Lære som deres praktiske Kristendom, der har jaget mig ud af Dogmernes faste Ring. De har skræmt mig op, de har drevet mig til at lytte, spørge, og tilsidst til at tvivle og undersøge.
Page 6 - Birketræer svømmende og i Bølgning efter Stormen, der hist havde hulet, her sammenjaget. Jeg stod paa Bordet og saa Skiløbere fare nedover fra os mod Dalen, jeg saa Finner komme med deres Rensdyr fra Røraasskogen susende ned over Fjældene og opover igjen til os.
Page 26 - Ibsens stykke er, uanseet hvad min mening ellers kan være om det, i det dramatiske det første, som endnu er skrevet i Norge . . . . Det vil vise sig i besiddelse af en scenestyrke, naar det engang gaar, som intet drama før hos os...
Page 67 - ... og det du fræmst i kampen bærer. Når tågen lægger sig om land, og øjet ingen udsigt får, og brystet næppe ånde kan, ja, alting som i dvale står, — da er det helst, din ånd er oppe, dens torden-vinge slår og jager og lynets klo i skyen tager, så frit står hav og fjærne toppe. Du er den friske iling i vort træge vane-gængeri. Du er den salte hav-strøm, som i vore lumre fjorde kom.
Page 95 - ... alle omraader er os Germaner utenfor Tyskland (og utvilsomt ogsaa . det store flertal innen Tyskland) en modbydelighed. Men den tjenende Pangermanisme, den, som søker ut efter brødre paa begge sider Atlanterhavet for at faa ende paa krigen, og inad samler de forskjellige folk, som har faat plass paa den fælles jord, i frivilligt samarbejde, den er en skytshelgen for alle kulturøjemed, den er Mellemeuropas velsignelse. Dette var mit opsæt i Marz».