Friderich Bagger til Julskov: et levnedsløb med tidsbilleder fra det 18.aarhundrede

Front Cover
C. Schønemanns bogtrykkeri, 1919 - 185 pages
 

Common terms and phrases

Popular passages

Page 11 - Du bedst min Tarv og Trang, 0 Herre, kender, Tilmed er Lykkens Gang 1 dine Hænder, Og hvad mig tjener bedst i hver en Maade, rDu det tilforn jo ser; Min Sjæl, hvad vil du mer?
Page 111 - Enhver skal holde sine træer fri for skadereder, og for hver skaderede, som findes i april og maj måneder, skal eiermanden betale oldermanden og de otte mænd l mark og strax nedrive skadereden. 17. Understår sig nogen enten mand, karl eller dreng ved nytaar eller bryllupper at skyde, da skal han betale 4 mark i straf, det halve til angiveren og det halve til de fattige. 18. Den som gåer i kroen de dage, de kiører med korntiende, skal, hvad enten han er mand, karl eller dreng, betale l mark...
Page 96 - Vedtægter". finde sit eget mål og ei hugge noget fra naboerne. Hvilken mand da ei møder i sit laug på bestemte dag at hugge gierdsel på sit eget mål, han bøde til lauget for sin efterladenhed, første gang 8 sk. og siden dobbelt. 2. Hvilken mand, som hugger noget skov, stavre eller torn fra en anden, hvor lidet det end er, han betale skaden og bøde desuden til byens casse, første gang én mark og siden dobbelt.
Page 100 - ... sk. til lige deling imellem angiveren og oldermanden. 2. Alle tøirstager skal, før de kommer i marken, være brændt med mandens brænde tæt ved hovedet under tøiret. Og for hver tøirstage, som findes i nogen mands tøir og ei på sådan måde brændt er, betale eieren 8 sk. til lige deling imellem oldermanden og de otte mænd. 3. Og skal enhver være pligtig at tøire sine egne leje og ei på andres.
Page 105 - ... vil tærske til brød, hvilket dog skal anmeldes. 3. Er nogen her udi forsømmelig og enten høster før eller efter den vedtagne tid, da bøde han til byens casse, første gang 2 mark og siden dobbelt. IX. Om rugsæden. 1. De skal alle begynde at såe på én tid, og rugmarken tages i hegn, før noget rug bliver sået. 2. Når rugen er sået, skal oldermanden tilholde mændene, at de pløier vandfurer og giør grøfter, hvor det behøves, på det vandet kan fåe afløb.
Page 112 - ... vacance og soldaters præsentation og udskrivning, siden disse altid, såvidt muligt, skal foredrages andre til gårdsfæste og befries fra soldaterstanden. 21. Ingen karl må nyde sæd til løn, men på det han dog kan være sin løn vis, da skal, såsnart bonden har indavlet, udtærskes forlods så meget korn, som kan løse den i forordningen fastsatte løn for en karl og ikke videre. Befindes nogen bonde herimod at handle, da tiltales han efter forordningen.
Page 106 - Hvilken mand som ei selv møder eller bud fra ham på byens stævne ligeså lidig som oldermanden, efter han har aftudet, skal betale oldermanden 2 sk. i straf. 3. Lader nogen, være sig gård-, husmand eller inderste, sine kreaturer gåe ud, før det tuder, den dag, der tiendes af kvæg, være sig hvad slags kvæg det vil, han betale 2 mark i straf til byens casse. XII. Om skorstenes og husenes vedligeholdelse.
Page 110 - ... 7. Ingen må uden herskabets tilladelse sælge nogen forering til fremmede uden for byen; thi hvad som er avlet på jorden, skal den igien fødes og giødes med. 8. Ingen må uden herskabets tilladelse giøde til halvs med nogen. 9. Ingen må lade noget umærket kreatur komme i marken, thi hvad som der findes og ei er mærket, skal tilhøre byen.
Page 100 - ... han straffes som en falsknere efter loven. 5. Det er ei nok at faste skiæl er sat en gang imellem laugene og mandsparterne både ved agre, eng og skovmåle ; men de skal årlig, så snart vårsæden er lagt, efterses af alle bymændene, at de ikke enten oprykkes eller forrykkes, men altid må holdes vedlige, på det ingen skal blive fornærmet.
Page 97 - Og skal dette hver mortensdag efterses og afgiøres. 9. Hver mand skal ved sine vanggierder sætte sit navn på en stavre eller pæl, som kan drives i jorden på det oldermanden kan kiende dem, når han går i marken. 10. Hver mand skal årlig opfrede nogle læetorne, især på de stæder, hvor der er slet mark. 11. Ingen må afhugge nogen læetorn under straf af 4 mark, det halve til Angiveren og det andet halve til byens casse.

Bibliographic information