Norges Geologiske Undersøkelse, Issues 32-34H. Aschehoug & Company, 1901 - Geology |
Other editions - View all
Common terms and phrases
afleiringer afsats altsaa antagelig arbeide Asker Barrandella Kjerulfi berg bergart bestaar Bjørlykke blaakvarts bræen Brøgger bund clay dalbunden dalen danner dybere Eidfjord elven erosion etage facies fald fast fjeld feldspat figure findes fjeldsiden fjorden flade forekommer forekomst Forf forhold form forskjellige fyllit følgende gabbro ganske geologi geologiske undersøgelse glacial glaciers glimmerskifer gneis granit grundfjeld grus grænsen graa gaar gaarden Helland Hemsedal høide høiere isbræer istiden kalk kalksandsten kart kartskisse kløft konglomerat Kristiania kvartsit lagning land landslip leie lerglimmerskifer liden ligger længere Lærdal marmor masser moræne mægtighed ning nord Norge norske Norway occurs omtrent oolitisk optræder overflade partier profil Rekstad retning Reusch rinder rock sand sedimenter sees seet side silur skifer skifrig small Sognefjordens sted steile stene strækning strøg staar Sulitelma sydsiden synes sæter Sørfjorden saadan saaledes tegning Telemarken tildels tilhører Trondhjem Ullensvang valley vand vest vestsiden viser øst østsiden øverste øvre
Popular passages
Page 11 - ... Konglomeratets mægtighed maa anslaaes til mindst 750 m. Det maa være dannet i at bækken, som har befundet sig i indsynkning, medens der i nærheden har været et stort landomraade (rimeligvis et plateauland), hvorfra materialet har kunnet tilføres. Dalløbene er i dette i tidens løb blevne uddybede helt ned til de underliggende strømme af labradorporfyriter, augitporfyriter, melafyrer og tilhørende mandelstene, ja tilsidst ned til den devoniske sandsten, thi i den mellemste og -øverste...
Page 38 - Kalcinmkarbidfabrik med Marmor fra de nærmeste Omgivelser, men fandtes Vandmængden for liden. Man har med rette sammenlignet den med et Brudeslør. Nogen Formæling af Fossen med Marmoren synes dog desværre ikke opnaaelig, saa Naturen her maaske mindre heldig har anbragt et „Brudeslør." A short Summary in English. Description of the Geological Map of the Velfjord Region. Velfjorden is situated in northern Norway, in the southern part of the district of Helgeland, in 65° 30' NL A geological...
Page 88 - Afsmeltningen af istidens bræmasser kan ikke have gaaet for sig saaledes, at der, medens den stod paa, har ligget virksomme bræer som istunger ned igjennem de forskjellige dale. Mangelen paa endemoræner er en støtte for den forestilling, man er ledet ind paa af andre grunde (de opdæmmede indsjøer), at isdækket i det søndenfjeldske under afsmeltningen laa hen som en død masse, der gradvis aftog i tykkelse og omfang til, den ganske svandt bort.
Page 95 - Esmark allerede saa langt tilbage som i 1824 paa dette sted fandt det kraftigste bevis for sin anskuelse, „at de norske fjelde have været indhyllede i is lige ned til havet, og at som følge deraf havet selv maa have været et ishav".
Page 240 - ... hanging valleys, which are abruptly cut off by the walls of the fiords. The discordance in height between main and side streams is simply amazing. The fjord valleys are frequently one or two miles wide; and the waters of the fjords are of great depth, reaching 3000 feet in some cases. Even when a side valley lies but little above sealevel, its floor may be half a mile above the floor of the fiord. Davis (and I agree with him) takes the hanging valleys as a proof of great glacier erosion, and...
Page 63 - Pentamerus, but which they now distinguish as separate genera. These forms are divided into 2 divisions, according to their external form. 1 . Galeatiform pentameroids, bearing the fold on the brachial valve and the sinus on the pedicle valve. 2. Galeatiform pentameroids, having the fold on the pedicle valve, and the sinus on the brachial valve.
Page 30 - Og formoder jeg, at det er Prøver herfra, som har foranlediget Professor Vogt til at udtale, at det ikke skulde forbause ham, „om et af Tyngdepunkterne i den norske Marmorindustri i Fremtiden vil blive forlagt til Velfjorden." (Norsk marmor pag. 265). Vist er det ialfald, at her findes, som Vogt (lc) rigtig bemærker, hvid Kalkspatmarmor „ganske usædvanlig vakker" og af fortrinlig Beskaffenhed : „med ypperlig Politurevne og halt op i Dagen aldeles fast i Kornet".
Page 73 - ... forholdsvis smaa. Denne sortering af materialet er dog saa ubestemt og utydelig, at man kun lægger merke til den ved nøiere eftersyn. Et lidet men ganske eiendommeligt fænomen iagttog jeg oppe paa Syndinfjeld. Paa et omtrent vandret strøg af urmasserne, hvor der stod vand mellem stenene 20—30 cm.
Page 207 - ... senere), og dette er utvilsomt riktig for de forholdsvis brede blinddaler, men kan vanskelig gjelde den trange Vøringsfossdalen (eller kløften). Reusch har generelt sterkt hevdet det rennende vanns betydning, men er samtidig klar over den store rolle breene kan ha spilt. Han skriver (1901, s. 207): »Disse dalbotner maa paa en eller anden maade være dannede i istiden mens bræerne gled hen over landet — «. Han mener at muligens har smeltevann som fait ned gjennom issprekker nettopp i overgangen...
Page 73 - Dioriten paa toppen af det før nævnte 4de horn stak op i smaa takkede klipper, og der bemerkedes ingen tegn paa, at nogen bræbevægelse havde virket. Ogsaa paa ryggen af de andre fjelde, Syndinfjeld, Bukonefjeld, Grønsennknipen, ser det ved første betragtning ud som om forholdet skulde være det samme, idet stenene aldeles fremherskende er af stedets bergart. Ved nøiere undersøgelse finder man dog, at der er en og anden fremmed gjæstindiblandt; navnlig lægger man merke til stykker af lerglimmerskifer...