Samlede værker: Fortællinger, første del: Arne. Synnøve Solbakken. Jærnbanen og kirkegården. SmåstykkerGyldendal, 1900 - Norwegian literature |
Common terms and phrases
Arne Aslak atter barn begyndte best bjørn Blakken brændevin bygden bære Bøen Baard danse derfor drog døren faderen faldt Finmarken fjældene fortælle frem følge følte første fåt gamle gang gjærne godt Granliden gråt gutten Guttorm går gården gåt havt hende hesten hjem hjælp hodet holdt huset hverandre hænder Høgstad høre hørte hånd hår idag igjen Ingrid jenten Karen kirken kjendte kjære kjøre Knud Aakre Kril Kvikne kvæld lagde Lars lensmanden liden lierne lige lynget længe længre låven mand Margit måtte Namsos nedover Nils Skrædder Nordhoug Nordlandene næsten også præsten rejse rejste ropte ræd sagde Sæmund sagde Thorbjørn sagt sang satte Selje side siste skjønt skogen skreg slig slog slåt snart Solbakken spurte stabburet stansede stod Storslåpen straks stund stærk stå svarede synge syntes sætte søn talte taug taushed Thor tilsist tænkte vakker vejen vendte vidste vorherre øjnene
Popular passages
Page 98 - Fjelde, — ror i den unge kraftfulde Dag, mætter sit Mod i det vilde Jag, sænker sig, hvor den lyster, — ser mod de fremmede Kyster! Løv-tunge Apal, som intet vil over de høie Fjelde!
Page 125 - Synnøve og saa ud efter Far sin og skulde slet ikke have Hug, naar han kom hjem. Han vidste ikke, hvad han skulde tage sig for, og blev paa...
Page 98 - Somren stunder til, Venter til næste Gang, den vil, Alle dens Fugle gynger, Ved ikke, hvad de synger. Den, som har længtet i tyve Aar Over de...
Page 132 - Bon ovenpaa, springer op, er glad og stoder i Luren, saa det skralder i Fjældene. Her i de stille Fjælddale har endnu Kirken sin særskilte Tale til enhver Alder, sit eget Syn for ethvert Øje; meget kan have bygget imellem, men aldrig noget over. Den staar voksen og færdig for Konfirmanden, — med oprakt Finger, halvt truende. halvt vinkende, for Ynglingen, som har gjort sit Valg, — bredskuldret og stærk over Mandens Sorg, — rummelig og mild over Oldingen, som er træt.
Page 191 - ... sent med at vende Synet; det kjender slet ingen anden Kant og brænder saart under Brynet. De nævner Sted, hvor jeg Trøst kan faa: det er i Kirken bag Fagerliden; men bed mig ikke om did at gaal — Han sidder lige ved Siden.
Page 99 - Her er så knugende, tærende trangt, og mit mod er så ungt og rankt. Lad det få stigningen friste, — ikke mod murkanten briste ! Engang, jeg ved, vil det række frem over de høje fjælde.
Page 7 - Lynget ser," sagde Eneren og kom saa vidt, at den fik kige op. "Aa nei, aa nei!" skreg den og var væk. "Hvad er det, som gaar af Eneren idag?" sagde Furuen og tog lange Skridt i Solheden. Snart kunde den løfte sig paa Tæerne og glytte op.
Page 190 - Jeg tænkte, Legen den skulde gaa op i de graanende Dage. Jeg tænkte, Legen den skulde gaa ud fra de løvede , lyse Birke did frem , hvor Solbakkehuse staa, og til den rødmalte Kirke. Jeg sad og vented...
Page 157 - Og haren hopped på lette fod : , : over lynget. : , : Det er vel noget til solskinsdag! Det glitrer for, og det glitrer bag : , : over lynget. : , : Og ræven lo under birkerod : , : bortved lynget. : , : Og haren hopped i vilde mod : , : over lynget.
Page 24 - Tænker som saa, hvor end det er, han og du er det altid nær: Jesus, dets lille broder, følger det hjem til moder.