The Science Question in Feminism

Front Cover
Cornell University Press, 1986 - Philosophy - 271 pages
2 Reviews
Can science, steeped in Western, masculine, bourgeois endeavors, nevertheless be used for emancipatory ends? In this major contribution to the debate over the role gender plays in the scientific enterprise, Sandra Harding pursues that question, challenging the intellectual and social foundations of scientific thought.Harding provides the first comprehensive and critical survey of the feminist science critiques, and examines inquiries into the androcentricism that has endured since the birth of modern science. Harding critiques three epistemological approaches: feminist empiricism, which identifies only bad science as the problem; the feminist standpoint, which holds that women's social experience provides a unique starting point for discovering masculine bias in science; and feminist postmodernism, which disputes the most basic scientific assumptions. She points out the tensions among these stances and the inadequate concepts that inform their analyses, yet maintains that the critical discourse they foster is vital to the quest for a science informed by emancipatory morals and politics.
  

What people are saying - Write a review

User Review - Flag as inappropriate

Som kvinde er jeg dybt forarget over at The Science Question in Feminism nogenside blev udgivet af et forlag. Det er en anti videnskabelig bog og et litterært makværk, der hører hjemme i en skaldespand.
Blot et eksempel på Harding er anti-videnskablig:
Omkring Newtons Principia (SQIF, side 113)
Sandra G Harding påstår Newton's Principia er en voldtægtsmanual, hvilket er vanvittigt og ekstremt ukorrekt.
Fordi Philosophia Naturalis Principia Mathematica handler om: love for bevægelse, der danner grundlaget for klassisk mekanik, men også Newtons universelle tyngdelove og en afledning af Keplers love. Principia kan med rette anses for at være et af de vigtigste værker i videnskabelig verdenshistorie.
Harding kan ikke forklare, hvor "voldtægt" og "tortur" metaforer blev brugt i Principia. Dette kan forklares meget nemt, da disse metaforer ikke blev brugt i Principia. Man kan faktisk tage Newton's samlede værker og ikke en eneste tekst ville indeholde metaforene "voldtægt" eller "tortur"
Sandra Harding's prosa er som altid "utydelig", hvormed Harding er nødsaget til at flygte ind i en overkonstrueret ækvivalens, som ikke har noget solidt fundament.
Hendes argumentation om sexistisk bias mod naturen (kvindeligheden) er ulogisk, fordi empirisk fysiske realitet : tyngdekraften er ikke styret af personers biologiske køn. Mænd og kvinder, der anvendte samme matematiske principper ville får samme matematisk resultat. Dermed kan man afvise hendes påstand og konstatere, at det er Harding som har en personlig bias.
Hardings ordgyderi ikke kan bruges til noget og hun har ikke gjort noget aktivt forsøg på, at bevise at hendes postulat om metafor "voldtægt" og "tortur" er nyttig til at beskrive Newtons love. Harding har groft forsømt dette, så hun har ikke løse eller hun kan ikke bevise hendes postulater har en nogen form for værdi.
Man kunne gør det samme med hele Sandra G. Harding's bog. "The Science Question in Feminism" har ingen værdi. Det eneste man får reelt indblik er Sandra G. Harding's forskuede tankegang, men ellers er der ikke noget at hente i den bog
 

Review: The Science Question in Feminism: Industrial Policy in Europe

User Review  - Christy - Goodreads

In this book, Sandra Harding provides a clear and thorough background in various feminist theories and their relationship with the field of science and, more importantly, makes a convincing argument ... Read full review

Contents

Acknowledgments
7
From the Woman Question in Science to
15
Two Problematic Concepts
30
Complaints
58
Androcentrism in Biology and Social Science
82
Gaining Moral Approval
111
From Feminist Empiricism to Feminist
136
Problems with PostKuhnian Stories
216
Valuable Tensions and a New Unity of Science
243
Copyright

Common terms and phrases

References to this book

All Book Search results »

About the author (1986)

Harding is Professor of Education and Women's Studies at UCLA.

Bibliographic information