Sproglig-historiske studier tilegnede professor C. R. Unger (Google eBook)

Front Cover
H. Aschehoug & Company, 1896 - Germanic philology - 226 pages
0 Reviews
  

What people are saying - Write a review

We haven't found any reviews in the usual places.

Related books

Selected pages

Common terms and phrases

Popular passages

Page 133 - Tadel verwahrt er sich: cum nihil a me de vetustatis serie novum vel inauditum assumpserim, sed in omnibus seniorum assertiones secutus.
Page 192 - Tid herskede mellem verdslig og kirkeligKompetence, for at indse det umulige i, at Hierarker som Jon og Arne skulde have villet nedlade sig til angaaende saa rent kirkelige Emner som de i disse Lovbud omhandlede at anvende som Grundlag for Bearbeidelse eller endog tildels at afskrive Bestemmelser, redigerede under verdsligt Tilsyn og udstedte af verdslig Autoritet.
Page 219 - En dagh er xrfi er pa skal salo messo syngia firir sal allra gillda er or ero andader ok skulu aller gilldar lyda ok ofra till alteris sliku sem gud skytr hverium j hugh firir sal allra kristna manna.
Page 133 - Om ordene ,,hucusque latinn eloqio mtentatum" skriver Gjessing (133): „. . . hermed tror jeg ikke bør være udelukket selv paa latin forfattede kildeskrifter, naar de kun ikke bar altfor tydelig den for forfatteren opstillede tredelte plan tilskue, en opfatning, som jeg mener støttes ved hans forhold til Adam af Bremen.
Page 72 - Kan have sit Navn af den lille Vik af Fjorden, som gaar ind her, men ogsaa, og vel snarere, af det indenfor liggende, temmelig store Opsangervand, der har sit Udløb til Fjorden gjennem en ganske kort Elv.
Page 9 - Sperra av meg. hvor modstridende lydlove synes at have gjort sig geldende, kan svensk påvirkning have forårsaget uregelmæssigheden, f. eks. når østlandet har jus, /ruse af oldn. Ijds, frjdsa eller når det har participier som børi, skøti, der udgår fra burit, skutit (som i svensk), medens adj. som rotinn (radden), der dog opr. er af ganske den samme dannelse, har former, der stemmer med den oldnorske i vokalens art».
Page 35 - Rosfjord: form har man i det i et Brev af 1341 (DN. XII 71) forekommende Navn Rosthnes, om Halvöen östenfor Fjorden; ved dette er dog at bemærke, at Brevet kun haves i en Afskrift fra 1427 og umiddelbart efter har et aabenbart feillæst Navn (Avmdstadar, antagelig for Avluistadar eller noget lign.)
Page 10 - Der findes ikke noget enkelt mærke på norsk (selv bortseet fra dansk-norsken), som udelukker alle svenske og danske, ikke noget enkelt mærke, som omfatter alle norske. En sammensat definition kan kanske findes, til det sidstnævnte brug, f. eks.: alle egentlig norske dialekter har enten diftonger eller overgangen hv til lcv.
Page 220 - Skib, om han trænger det. Hesten skal han bruge til en anden Gildebroder og lade den komme hjem uskadt. 4) Men Skibet skal han kunne have til Stim og til Biarnaure og overalt inden Fjorden.
Page 32 - Bygder först forekomme i nu bevarede norske Kilder, var Angr paa begge Steder Bygdenavn, og det er nu ganske glemt ogsaa som saadant

Bibliographic information