Korte Deensche spraakkunst (Google eBook)

Front Cover
H.D.T. Willink & Zoon, 1918 - Danish language - 113 pages
0 Reviews
  

What people are saying - Write a review

We haven't found any reviews in the usual places.

Common terms and phrases

Popular passages

Page 100 - Gjennem de smaa Vinduer kunde man see lige ind i Salene. Udenfor stode smaa Træer, rundtom et lille Speil, der skulde see ud som en Sø; Svaner af Vox svømmede derpaa og speilede sig. Det var altsammen nydeligt, men det Nydeligste blev dog en lille Jomfru, som stod midt i den aabne Slotsdør; hun var ogsaa klippet ud af Papir, men hun havde et Skjørt paa af det klareste Linon og et lille smalt blaat Baand over Skulderen ligesom et Gevandt; midt i det sad en skinnende Paillette, lige saa stor som...
Page 103 - vil Du holde dine Øine hos Dig selv!" Men Tinsoldaten lod, som han ikke hørte det. „Ja bi til imorgen!" sagde Trolden. Da det nu blev Morgen, og Børnene kom op, blev Tinsoldaten stillet hen i Vinduet, og enten det nu var Trolden eller Trækvind, ligemed eet fløi Vinduet op og Soldaten gik ud paa Hovedet fra tredie Sal. Det var en skrækkelig Fart, han vendte Benet lige iveiret, og blev staaende paa Kaskjetten, med Bajonetten nede imellem...
Page 104 - Draabe faldt tættere end den anden; det blev en ordentlig Skylle; da den var forbi, kom der to Gadedrenge. »Sej du!
Page 99 - Geværet holdt de i Armen, Ansigtet satte de lige ud; rød og blaa, nok saa deilig var Uniformen. Det Allerførste, de hørte i denne Verden, da Laaget blev taget af Æsken, hvori de laae, var det Ord: „Tinsoldater!" det raabte en lille Dreng og klappede i Hænderne; han havde faaet dem, for det var hans Geburtsdag, og stillede dem nu op paa Bordet. Den ene Soldat lignede livagtig den anden, kun en eneste var lidt forskjellig; han havde eet Been, thi han var blevet støbt sidst, og saa var der...
Page 105 - Papirsbaaden vippede op og ned, og imellem saa dreiede den saa gesvindt, saa det dirrede i Tinsoldaten; men han blev standhaftig, forandrede ikke en Mine, saae lige ud og holdt Geværet i Armen. Lige med eet drev Baaden ind under et langt Rendesteens-Bræt; der blev lige saa mørkt, som om han var i sin Æske. „Hvor mon jeg nu kommer hen!
Page 104 - ... ham, kunde de dog ikke see ham. Havde Tinsoldaten raabt: her er jeg! saa havde de nok fundet ham, men han fandt det ikke passende at skrige høit, da han var i Uniform.
Page 101 - Det var en Kone for mig!« tænkte han; »men hun er meget fornem; hun bor i et Slot; jeg har kun en Æske, og den er vi fem og tyve om; det er ikke et Sted for hende! dog, jeg maa se at gøre Bekendtskab!
Page 99 - Der var engang fem og tyve tinsoldater, de vare alle br0dre, thi de vare f0dte af en gammel tinske.

Bibliographic information