Digte og sange: Rettet og øget udgave (Google eBook)

Front Cover
Gyldendal, 1880 - Norwegian poetry - 216 pages
0 Reviews
  

What people are saying - Write a review

We haven't found any reviews in the usual places.

Selected pages

Contents

Common terms and phrases

Popular passages

Page 2 - Gaardene mod hverandre Og Vej for Synet i Skogen skar Og gav det Lov til at vandre. Men godt...
Page 33 - Skjønt himlen daler, og landet kalder, det har ej hvile, og ej det viger. I sommernatten, i vinterstormen det vælter klagende samme længsel. Mod havet stunder jeg, ja, mod havet, hvor fjærnt det løfter den kolde pande ! Se, verden kaster sin skygge på den og spejler hviskende ned sin jammer. Men solen stryger den varm og lysblid og taler frejdig om livets glæde.
Page 111 - Jeg vil værge mit land, jeg vil bygge mit land, jeg vil elske det frem i min bøn, i mit barn, jeg vil øge dets gavn, jeg vil søge dets savn ifra grænsen og ud til de drivende garn.
Page 19 - Hårde tider har vi døjet, blev tilsist forstødt ; men i værste nød blåøjet frihed blev os født. Det gav faderkraft at bære hungersnød og krig, det gav døden selv sin ære — og det gav forlig. Fienden sit våben kasted, op visiret for, vi med undren mod ham hasted; ti han var vor bror.
Page 121 - Hjærternes gjenlyd sig gynger højt i det blå, i det solsitrende blå, hvori din sølverne tone den slynger. Smiler du ikke ved målet, du, som i vintren har vugget forårets tekst? Alt, hvad dit mod har bestrålet, alt, hvad dit mismod har dugget, nu har det vækst, ranker sig op om din skulder, fylder din favn, — fanger i roser dit navn, fanger din digtnings den koglende hulder.
Page 19 - Tordenskjold langs kysten lynte, så den lystes hjem. Kvinder selv stod op og strede, som de vare mænd ; andre kunde bare græde; men det kom...
Page 43 - Hvor bliver Ormen Lange? kommer ikke Olav Trygvason ? " Men da Sol i det andet Gry gik af Hav uden Mast mod Sky, blev det som Storm at høre: "Hvor bliver Ormen Lange? kommer ikke Olav Trygvason?
Page 35 - ... vellyst ned i den kolde bølge, og gutten klavrer med sang mod toppen at rede sejlet, så det kan svulme, og tanker jager som trætte fugler om mast og ræer, men får ej fæste . . . Ja, ja, mod havet! Did drog jo Vikar! Som han at sejle og så at synke i skibets forstavn hos konning Olav! Med kølen kløve den kolde tanke, men fange håb af den mindste luftning!
Page 130 - Og det, som bærer det gjennem freden, er hjemmets pulsslag i travelheden. Trods alt det fine i fremmed duft, helt ren alene er hjemmets luft. Der møder bare det barnesande, og synden kysses ifra din pande! til hjemmet hist staar der aabne døre; thi derfra kom det, — og did det føre!

Bibliographic information