Digte og sange af Bjørnstjerne Bjørnson (Google eBook)

Front Cover
Glydendal (F. Hegel), 1870 - 176 pages
0 Reviews
  

What people are saying - Write a review

We haven't found any reviews in the usual places.

Related books

Other editions - View all

Common terms and phrases

Popular passages

Page 128 - Jeg vælger mig april. Jeg vælger mig april! i den det gamle falder, i den det ny får fæste; det volder lidt rabalder, — dog fred er ej det bedste, men at man noget vil. Jeg vælger mig april, fordi den stormer, fejer, fordi den smiler, smelter, fordi den ævner ejer, fordi den kræfter vælter, — i den blir somren til!
Page 18 - vor ret. Ja, vi elsker dette landet, som det stiger frem furet, vejrbidt over vandet med de tusen hjem. Og som fædres kamp har hævet det af nød til sejr, også vi, når det blir krævet, for dets fred slår lejr.
Page 16 - jord. Dette landet Harald bjærged med sin kæmperad, dette landet Håkon værged, medens Øjvind kvad; Olav på det land har malet korset med sit blod, fra dets høje Sverre talet Roma midt imod. Bønder sine økser brynte, hvor en hær drog frem; Tordenskjold langs kysten lynte, så den lystes hjem. Kvinner selv stod op og
Page 10 - stigningen friste, — ikke mod murkanten briste! Engang, jeg ved, vil det række frem over de høje fjælde. kanske du alt har din dør på klem? — Herre min Gud! godt er dit hjem, — lad det dog endnu stænges, og jeg få lov til at længes!
Page 9 - vist bedre der, videre syn og højere trær, — vilde du bare bringe længsel, men ingen vinge? Skal jeg da aldrig, aldrig nå over de høje fjælde? skal denne mur mine tanker slå, sådan med sne-is og rædsel stå stængende der til det sidste, — blive min dødningkiste? Ud, vil jeg! ud! — o,
Page 61 - og vente Ejndrides stemme. Men den lyder ikke længer, ej heller Ejnars skridt i svalen, som ropte ind, at nu måtte alle rejse sig, for nu kom høvdingen! De store stuer vil jeg stænge; folkene vil jeg sende bort; kvæg og hester vil jeg sælge, flytte ud og leve ene. Kør langsomt; ti vi kommer tidsnok hjem.
Page 17 - Kvinner selv stod op og strede som de vare mænd; andre kunde bare græde; men det kom igen! Vistnok var vi ikke mange; men vi strak dog til, da vi prøvdes nogle gange, og det stod på spil; thi vi heller landet
Page 25 - hvor der med harper klinger, jubler, toner og svinger. Løft dit hoved og sjung det ud, aldrig kuer du vårens skud; hvor der er gærende kræfter, skyder det året efter. Løft dit hoved og tag din dåb af det høje, strålende håb, som over verden hvælver og i hver livsgnist skælver.
Page 122 - Det første møde. (Af Fiskerjenten). Det første mødes sødme, det er som sang i skogen, det er som sang på vågen i solens siste rødme, — det er som horn i uren de tonende sekunder, hvori vi med naturen forenes i et under. Godmorgen! (Af

Bibliographic information