Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, Volume 2G. E. C. Gad, 1901 - Old Norse literature |
Other editions - View all
Common terms and phrases
afsnit altså anføres angår Ares Attila B. M. Ólsen bearbejdelser begynder bemærkninger benyttet beror betydning biskop bliver brudstykke bægge digte død endel enkelte Erik jarl findes Flat forf forf.s forfatter forhold forskellige fortælles fremstilling følgende første gamle ganske gejstlig Gissur grund Gulatingsloven gælder göre går Hakon jarl Harald Harald gråfelds Harald hårfagre hdskr hedder Heimskringla henvises historiske hæntet hører hövdinger håndskrifter indhold indskud interpolation interpoleret Island islandske jarl jætter kapitler kender kilder love Magnus Magnus barfods Magnus Erlingssons Maurer Morkinskinna mærkes måde måtte navne Norge norske næppe nævnes nöje Odin også Olaf omtales oprindelige original oversættelse saga sagaværk sagn selvstændig sidste Sigurd sikkert skjalde skrifter slutningen slutter Snorre spörgsmål steder Storm Sturla stykker Styrmer Sverrig særlig sön tekst þáttr þáttr'en tildels tilföjet tillæg tradition tvivl udførlig vers viser vistnok værk yngre ældre æventyr øvrigt åbenbart årh
Popular passages
Page 949 - Untersuchungen iiber die Zeitrechnung der alten Germanen. I, Das altnordische jahr (1899), men der er visse særlige ejendommeligheder, denne har fået på Island.
Page 861 - I øvrigt er sproget uden betydning for sporgsmålet om sagaforfatterens hjemsted. Der er intet specifikt norsk eller islandsk hverken i sproglige udtryk eller i hentydning til kulturelementer. Til trods for at kompositionen i den oprindelige saga er god og logisk i det hele, kunde det på den anden side ikke undgås, hvor kilderne var af den art, som her, at enkelte ujævnheder indløb. Således indføres undertiden personer, der i forvejen er ukendte1), eller tilnavne, der ikke for er anvendte,...
Page 897 - Haflide lod skrive, medmindre en forandring er gjort senere, men af andre lovkyndiges fremstillinger skal ene det gælde, der ikke står i strid med Haflides håndskrift, og skal alt det gælde (o: af andre lovkyndiges håndskrifter), som fattes i Haflides håndskrift eller (i hine håndskrifter) er tydeligere.
Page 791 - Det er først og fremmest klart, at disse og lignende fortællinger udgjorde et underholdningsæmne ikke blot på Island, men også i Norge. Dette er naturligt, ti storre eller mindre dele deraf er gamle folkelige æventyr og ældre sagnminder.
Page 899 - ... søsterafskrifter af et sådant. Hele sider kunde fyldes med udtryk og vendinger samt ortografiske ejendommeligheder, der beviser dette og ikke eller meget vanskelig kan forklares anderledes.
Page 696 - ... forbindelse dermed, studiet af de historiske skjaldekvad er Snorre kommen til den rigtige erkendelse af, at verset hørte til et digt af Torbjorn. Ser vi tilbage på et værk som Edda, er det fra først til sidst et efter en bestemt plan vel udarbejdet hele, udført med et overlegent kendskab til æmnet, kritisk bearbejdelse af stoffet og et frisindet blik. Skriftet er blevet, hvad det skulde være, en udførlig og fortrinlig lærebog i skjaldepoesien, dens sprog og teknik, der særdeles godt...
Page 791 - Tjodolf fra Hvinis (d. yngres) frænde 2), fortælle kongen, at i de gravhoje lå kong Vatnars sonner, Snjallr og Hjaldr3); om disse har der altså været mundtlige, uden tvivl fornaldarsaga-agtige traditioner. Disse norske sagn, som vi her får antydede, er ganske sikkert komne til Island, længe for nogen fornaldarsaga blev nedskreven, enten allerede med landnamsmændene eller i den følgende tid gennem Islændere, der havde opholdt sig i Norge, eller gennem norske købmænd. Det er således fuldstændig...
Page 899 - ... sagaafsnit; der er gennem det taget sigte på loven som en helhed, og det er i så henseende vigtigt, at det netop findes inde i Kristenretten; det hidrører uden tvivl fra dens forfattere selv. Foruden de ganske almindelige benævnelser 11, 13 og 14 (um . . .) er der specielle navne på 3, Vigalodi*), hvortil 4, Baugatal, > Ringopregningen« o: bøders opregning, slutter sig.
Page 861 - G. Storm i Aarbb. s. 318). Sligt findes også enkelte gange i de isl. slægtsagaer. Dette kunde være af betydning for bestemmelsen af de til grund liggende tyske sange. Hvad fremstillingen ellers angår, kan den i det hele siges at være livlig og ret underholdende; at det var forf.s hensigt, i det mindste hans bihensigt, at skrive en underholdningsbog, ser jeg ingen grund til at nægte. Hvad der i det hele karakteriserer hans fremstilling, er den allevegne fremtrædende svælgen i beskrivel1) Hertil...
Page 937 - Dialogorum libri IV de vita et miraculis patrum Italicorum et de æternitate animarum — findes i oversættelse, der dog er defekt, i AM 239, fol.