Noveller (Google eBook)

Front Cover
Gyldendalske Boghandels Forlag, 1901 - 456 pages
0 Reviews
  

What people are saying - Write a review

We haven't found any reviews in the usual places.

Common terms and phrases

Popular passages

Page 152 - Kaalgaarde. Store, lynggroede Moser, skødesløst og ødselt behandlede, siger os, at her er nok af dem. Intet Markhegn, ingen Pileplantning gør mere Skel mellem Mand og Mand; man skulde tro, at alt endnu var i Fællesskab.. Naar man omsider Rygningen af Jylland, udbreder sig for Øjet de uhyre, flade Heder, i Førstningen bestrøede med Gravhøje, hvis Antal dog stedse aftager, saa at man med Rimelighed kan formode, at denne Strækning aldrig tilforn har været opdyrket. Denne høje Landryg forestiller...
Page 225 - Jit, hwa Jen den vill, de vill den Annen aalti; Vi wa tesammen føst aa sist, i Mark aa ve wo Maalti. Vi had jen Sæng aa legg wos i, ek heje ku vi soww, Fa di had loe wos sammen i wor ejen Byssiloww. Te Skwol aa fræ Skwol gik vi knøwt, aa haalt hweranres Hinner; Aa hwær en Puhs A boer hin øwr, faa de te hun wa minner. Saa fultes vi, mens vi wa smo; aa sihn da vi bløw støhr, Vi gik jit Vinter begi Tow te Præjsten i Faahøer. Aa saa bløw hun mi Gajilam, aa A hin Nøjorsgaw da, Degaang te di...
Page 455 - Hun satte sig hurtig ned paa den lille Halmstol, og med Hænder og Fødder i rask Bevægelse istemte hun atter sin Klagesang. Et langt, dybthentet Suk gik hver Gang forud for Omkvædet: „Den største Sorg i Verden her Er dog at miste Den, man har kjær!
Page 10 - Jeg holdt dem vidt ud, for ei at komme hende for nær; men hvergang Kanen gav et Slæng, og jeg rørte ved hende, var det ligesom jeg havde rørt ved en varm Kakkelovn. Det kom mig for, at jeg fløi i Luften med hende, og inden jeg vidste det, var vi ved Fussingøe. Dersom hun ikke havde raabt: »tenez Martin! arrestez vous!
Page 39 - Anlangendes et Menneske, hans Dage er som Græs; som et Blomster paa Marken, saa skal han blomstre. Naar Vejret farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke mere. Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed."37 ' l første Tryk (l Elmquists „Læsefrugter", 23. B., 1821) kaldes Novellen „ Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog".
Page 1 - Nytaar; men det har vel Intet at betyde. Det var ellers en fornøjelig Aften ; da Hr. Søren tog sin Hue af efter Maaltidet og sagde, som han plejer : t>agamus gratias!
Page 456 - Toner, i den enlige Hedelærkes ensformige Klagetriller hørte jeg kun de sørgeligsande, af saa mange tusinde saarede Hjerter dybtfølte Ord : »Den største Sorg i Verden her Er dog at miste Den, man har kjær.
Page 1 - Aar læste Jens; men jeg gjorde store Øjne, for da forstod jeg ikke et Ord, og nu kan jeg det halve af Cornelius. Det bæres mig for, at jeg skal blive Præst i Føulum; ak, hvor vil mine kære Forældre glæde sig, om de lever den Dag!
Page 38 - Morgenen droge ud; Jægerne raabte og Hundene gjøede, og Hestene trampede ligesaa utaalmodige som vi selv. Snart hjemsøgte vi Urfuglene paa Heden, snart de vilde Dyr i Skoven — med Spil og Sang fore vi hen og hjem. Nu er her stille som i et Kloster, den naadige Herre bryder sig ikke om Jagten. Taus og ene gaaer Skytten ud, og stille kommer han tilbage. Denne Slægt er traurig som jeg selv.
Page 225 - Søskin wust wi aap. Dæ war ek jen uen Blosdrohv i hinne hiele Kraap. Vi wa som Jit, hwa Jen den vill, de vill den Annen aalti; Vi wa tesammen føst aa sist, i Mark aa ve wo Maalti. Vi had jen Sæng aa legg wos i, ek heje ku vi soww, Fa di had loe wos sammen i wor ejen Byssiloww. Te Skwol aa fræ Skwol gik vi knøwt, aa haalt hweranres Hinner; Aa hwær en Puhs A boer hin øwr, faa de te hun wa minner. Saa fultes vi, mens vi wa smo; aa sihn da vi bløw støhr, Vi gik jit Vinter begi Tow te Præjsten...

Bibliographic information