M. Goldschmidts poetiske skrifter: udgivne af hans søn

Front Cover
Gyldendal, 1898
0 Reviews
 

What people are saying - Write a review

We haven't found any reviews in the usual places.

Other editions - View all

Common terms and phrases

Popular passages

Page 208 - Det er jo ikke Noget at skænde for; men Du skulde dog tage Dig iagt med de Indbildninger, at det ikke skal gaa Dig som Smedens tossede Ane.
Page 214 - Højen, og man ringede med den i tre Dage og Nætter; men det hjalp ikke. Da huskede Borgherren, at hans Hustru havde talt om en Klang, en Melodi, der havde lydt fra Isklokkerne og fra Æbletræet, og som hun havde fundet saa skjøn, og han tænkte, at naar man kunde opdage og gribe den Melodi og synge den ved Højen, saa vilde hun komme ud.
Page 206 - ... at hvert Græsstraa paa en lang Strækning nu bar ligesom en Klokke af Is, og naar da den lette Vind foer hen over Søbredden, sloge disse smaa Klokker lempelig imod hinanden og frembragte en besynderlig Musik. Hvergang Vinden kom paany og Græsstraaene med deres Klokker svajede og klang, bøjede den unge Borgfrue lyttende Hovedet, og endelig sagde hun: »Det er dog forunderligt!
Page 207 - Græsset, det var en Lyd ingensteds og allestedsfra, en Lyd uden Mening og dog en Lyd af Leg eller af Glæde, der snart snurrede rundt, snart gjorde et Hop, snart piblede frem som forunderlig fine Kildevæld, derpaa med Et syntes at standse og se paa sig selv for saa at begynde forfra.
Page 213 - Meget blev udført, at baade hans og hendes Liv var en Virksomhed, en Bedrift, hvoraf Andre havde Gavn, og hvoraf de selv voxede; men hun kunde ikke gribe fat i og komme til Vished om, hvad enten dette var eller blot syntes hende at være; thi endog naar hun troede det allervirkeligst, forekom det hende dog ikke at have Betydning i sig selv, men var blot en Følelse i hendes Hjerte, der gik ud og tog Skikkelse af Handling og vendte tilbage til Hjertet igjen. Dette forklarede han med de Ord: Al Bedrift...
Page 10 - Jeg er kommen for at tale med Kommissionær Levi." „Jo, det er mig," sagde Simon Levi. „Ja, det formoder jeg. Men jeg skal tillige spørge, om De kan bevise, at De er Hr. Simon Levi," „Bevise? Hvem tvivler?" „Jeg tvivler ikke. Men kan De godtgjøre, at De er den Simon Levi, der er født i Fredericia og har lært Handelen hos en Hr. Heymann?
Page 211 - Alting syntes at se paa hende med saa blide, hengivelsesfulde Øjne, som hun aldrig forhen havde mødt. 'Selve Tystheden og Stilheden var, naar hun ret lyttede, Musik, en sagte Gjenklang fra Isklokkerne og fra Æbletræet, og Landskabets Uendelighed var ligeledes Musik, en bestandig voxende, gyngende Kreds af de lysende Smaaskikkelser, og Tiden, der gled hen, bar hende som en bølgende Sø af Toner, og kun imellem lød den dybe Røst fra Taarnuhret, og saa standsede Alt et kort Øjeblik, pg hun kunde...
Page 217 - Blomsterbedene, for at der kunde blive Kaalhave. Da han kom hjem, sagde hun til ham: »Nu vil der ikke blive banket mere.« Han fandt dette underligt, men var glad over, at hun var kommen af med sin Forestilling — da udbrød hun: »Jo, det banker l« »Hvor?« spurgte han. »Inde i Huset! Inde i vort Kammer!
Page 210 - Høien aabnedes, og i Aabningen stod en ung Mand. Saadan som Sangen havde lydt fra de smaa Isklokker om Vinteren og fra Æbletræet om Sommeren, saadan saae han ud, han var Sangen i menneskelig Skikkelse, og hun...
Page 211 - Saasnart hun kom gjennem Aabningen, var der strax vidt Land med Himmel ovenover ligesom andet Land. Det forekom hende, at dette Land, idet hun uden at see paa det dog opfangede et Billede deraf paa Afstand, var stenet og lyngklædt Hede; men uden at hun undredes derved, viste denne Opfattelse sig strax urigtig; thi ved hvert Skridt, hun tog, kom hun imellem Græs og Blomster; hvad der nys havde forekommet hende blegt, stod i Farvepragt, hvad hun havde anseet for Stilke, blev til store, fyldige Træer,...

Bibliographic information