Norwegian Grammar and Reader: With Notes and Vocabulary

Front Cover
Scott, Foresman & Company, 1897 - Norwegian language - 330 pages
0 Reviews
 

What people are saying - Write a review

We haven't found any reviews in the usual places.

Contents

Other editions - View all

Common terms and phrases

Popular passages

Page 175 - Fjelde. Kanske du alt har din Dør paa Klem ? Herre min Gud! godt er dit Hjem, — lad det dog endnu stænges, og jeg faa Lov til at længes!
Page 211 - Til min gyldenlak. Gyldenlak, før du din glans har tabt, Da er jeg det, hvoraf alt er skabt; Ja før du mister din krones guld, Da er jeg muld.
Page 149 - Herre stille læmpet, så vi vandt vor ret. Ja, vi elsker dette landet, som det stiger frem furet, vejrbidt over vandet med de tusen hjem. Og som fædres kamp har hævet det af nød til sejr...
Page 239 - Maal de i ensomme Krog Skulde hædre. Medens det synkende Nordens Magt Deltes og maatte forsage, Blev der paa Island bevaret og lagt Livssæd for kommende Dage. Der nu et Tegn paa Stammernes Pagt Staar tilbage.
Page 167 - Danmark så solbrænte mænd; — da steg det: »hvor bliver Ormen lange? kommer ikke Olav Trygvason?« Men da sol i det andet gry gik af hav uden mast mod sky, blev det som storm at høre: »hvor bliver Ormen lange? kommer ikke Olav Trygvason...
Page 159 - Er jeg en sommerfugl liden og skær, så lad mig af lyngtoppen drikke; og er du en gut, som lyster en leg, så jag mig, men fang mig ikke!
Page 160 - Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn; komme dit Rige ; ske din Vilje, som i Himmelen, saa og paa Jorden; giv os...
Page 234 - de indelukkede ikke sin Sjæl i Gemakkerne; Verdensmoralen var dem anvist, og de søgte sin Plads i Verden, forhen som Hærbevægere og Kongernes Lærere, nu som Ideanførere og Folkenes Lærere .... Som fagre Luftsyn foran den susende Snekke glimrede deres Høibilleder foran deres Tid.
Page 253 - ... off, — he stands out in all the majesty of his royal robes, and is acknowledged once for all a king. In this way does the consciousness of a nation, and the mirror of its thought, reflect the image and personification of a great moral truth, that modesty, endurance, and ability will sooner or later reap their reward, however much they may be degraded, scoffed at, and despised by the proud, the worthless, and the overbearing...
Page 170 - Trang at gjæste Norges Dale. Den gamle Fjeldkoll elsker Sang, den glade Hjerters Tale. Kom til den fagre Maridal ! til Kleivens svimlende Portal! Kom hvorsomhelst, og Norge skal dig i sin Favn husvale! Hvor strømmer ud Berusning sød fra Dalens Bjerkelunde. Det var en Drøm i Engles Skjød paa deres Mos at blunde. Hvad Harpespil i denne Bæk! Hvad Melodi ! hvor sød en Skræk ! Bestandig ny den toner væk — ak! som fra Perlers Munde. Hvad tænksomt sværmersk Øie fik du Kjernets stille Vove!

Bibliographic information