Norwegian Grammar and Reader: With Notes and Vocabulary

Front Cover
Scott, Foresman & Company, 1897 - Norwegian language - 330 pages
0 Reviews
 

What people are saying - Write a review

We haven't found any reviews in the usual places.

Contents

Other editions - View all

Common terms and phrases

Popular passages

Page 175 - Over de høie fjelde. Kanske du alt har din dør paa klem ? Herre, min Gud ! godt er dit hjem ; — Lad det dog endnu stænges, Og jeg faa lov til at længes ! 109. Synnerves Sang (Af...
Page 211 - Til min gyldenlak. Gyldenlak, før du din glans har tabt, Da er jeg det, hvoraf alt er skabt; Ja før du mister din krones guld, Da er jeg muld.
Page 149 - Frihed blev os født. Det gav faderkraft at bære Hungersnød og krig, Det gav døden selv sin ære, — Og det gav forlig. Fienden sit vaaben kasted, Op visiret for ; Vi med undren mod ham hasted, Thi han var vor bror. Drevne frem paa stand...
Page 149 - Alt, hvad fædrene har kjæmpet, mødrene har grædt, har den Herre stille læmpet, så vi vandt vor ret. Ja, vi elsker dette landet, som det stiger frem furet, vejrbidt over vandet med de tusen hjem.
Page 159 - Er jeg en sommerfugl liden og skær, så lad mig af lyngtoppen drikke; og er du en gut, som lyster en leg, så jag mig, men fang mig ikke!
Page 140 - Løft dit Hoved, du raske Gut! om et Haab eller to blev brudt, blinker et nyt i dit Øie, straks det faar Glans af det høie! Løft dit Hoved og se dig om ! noget er der, som raaber: kom!
Page 239 - Maal de i ensomme Krog Skulde hædre. Medens det synkende Nordens Magt Deltes og maatte forsage, Blev der paa Island bevaret og lagt Livssæd for kommende Dage. Der nu et Tegn paa Stammernes Pagt Staar tilbage.
Page 167 - Danmark så solbrænte mænd; — da steg det: »hvor bliver Ormen lange? kommer ikke Olav Trygvason?« Men da sol i det andet gry gik af hav uden mast mod sky, blev det som storm at høre: »hvor bliver Ormen lange? kommer ikke Olav Trygvason...
Page 160 - Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn; komme dit Rige ; ske din Vilje, som i Himmelen, saa og paa Jorden; giv os...
Page 234 - de indelukkede ikke sin Sjæl i Gemakkerne ; Verdensmoralen var dem anvist, og de søgte sin Plads i Verden, forhen som Hærbevægere og Kongernes Lærere, nu som Ideanførere og Folkenes Lærere. . . .Som fagre Luftsyn foran den susende Snekke glimrede deres Høibilleder foran deres Tid.

Bibliographic information