Samlede Værker: Lucie. Julehelg

Front Cover
Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1907
 

What people are saying - Write a review

We haven't found any reviews in the usual places.

Selected pages

Common terms and phrases

Popular passages

Page 201 - Se hist, min Elskede, hist, hvor Dagen til Hvile lægger sig paa Skarlagen, hvor Solen dalte blandt Skyer gyldne og purpurmalte! . . Se der i Vest i hine svømmende skjønne Lande, først der, kan hænde, sit Vuggeløfte vil Skjæbnen sande: at jeg, din Elsker, skal blive Præst. Den Straale hisset, i Luften jaget, er Kirkespiret, hint Gyldne Taget!
Page 205 - Han så til sig selv, at det var stygt af ham at staa der med disse uvillige, kritiske Tanker, kjæmped, og bad til Gud, og da Henny saa, formodentlig efter en lignende Kamp, atter tog fat paa at synge, stemte han med i det sidste Vers : ,,Se, hvor dines Længsel pines under Tidens Aften-Kuld! Naar o søde Brudgom da, vil Du hente mig herfra?
Page 202 - Aasyn tolket! Dit Klædebon de kysse Alle med Sammenstimlen omkring dig, Hustru, naar hjem fra Kirken igjennem Vrimlen vi vandre begge to Haand i Haand.
Page 202 - Skjæbnen sande, at jeg, din Elsker skal blive Præst." „Den Straale hisset i Luften jaget, er Kirkespiret, hint gyldne Taget! Hint violette derudenfor er en Blomsterslette. De mørke Lag af Straaler brudte, er Lunde dunkle. Hint røde Hjemmet o, se hvor Vindverne gyldne funkle! Vi kunde være der end i Dag!
Page 14 - Kjører. Jeg havde for Resten ventet at finde Dig i Sengen. Det véd Du, jeg helst vil, naar jeg kommer saa sent." Lucie fjerned sig lidt. „Ligge der og glane," sa hun fortrædelig. „Hvorfor kom Du ikke før?" „Jeg blev opholdt." Han greb efter hendes Haand, men Lucie stak den paa Ryggen. „Opholdt ja, det siger Du altid." „Staa nu ikke der og mul, Lucie, det klær Dig ikke, Du, som er saa fortrollende sød, naar Du smiler." Han tog hende om Livet og trak hende til sig. Hun hvilte sit Hode...
Page 165 - Ser Du ikke, hvor jeg graater og ber til Dig? Ser Du ikke, hvor Taarerne strømmer ud af Øjnene paa mig, ligesom den bodfærdige Synderinde, som jeg læste om for Præsten? Jeg vil ikke tænke paa noe and't herefterdags, end paa at omvende mig. Faa Bibelen frem, begynde straks. «Ak, hvilken Glæde Jesus fik, om Du begyndte nu, i dette Øjeblik*.
Page 324 - ulykkelig Kjærlighed" var en Frase, en Talemaade. For dette at elske, var jo Jordlivets højeste, reneste, skjæreste Lykke. At elske var e t. At besidde et helt andet. Hvor mange kunde en ikke besidde, hvis en orked at være over det. Men elske, elske? Med Besiddelsen af den Elskede kom jo netop Smerte, Sorger, al Jordlivets Jammer. Hvor var han fuld af stille Fred. Der lød som et sagte, jublende Fuglekvidder inde i ham. „Kan De se!
Page 164 - ... da hun gik paa Opbyggelser hos Mortensen og graad, som hun var pisket, over sine Synder. Da havde hun havt det godt, for da havde hun kjendt sig som et Guds Barn. Var hun bare blit ved med det, og ikke havde ladt sig drage ud i Synden igjen, saa vilde hun havt det mye bedre, om hun saa havde været den fattigste og usleste af alle fattige, for hvad hjælper det Mennesket, om han vinder den ganske Verden, men tager Skade paa sin Sjæl?

Bibliographic information