Samlede poetiske skrifter: folkeudgave

Front Cover
 

What people are saying - Write a review

We haven't found any reviews in the usual places.

Selected pages

Other editions - View all

Common terms and phrases

Popular passages

Page 61 - Blot Du ej ta'r Briller paa, Og særlig ej de mørkegraa, Men ser med Solens Øjne, Saa smiler Søen himmelblaa, Og Du kan næsten ej forstaa, At Klitterne kan være saa nøgne. Søen gør saa sære Sving, Er sorgløs og kaad, Den slaar i Stykker mange Ting, Men dertil har den Raad. Søen er en Jungmand kæk, Han hiver al sin Hyre væk, Han har ej lært at spare; Hans Liv er op og ned i Træk, Hvorfor da stuve under Dæk, Hvad der dog ej evindelig kan vare? Hop da sorgløs, gode Baad Ad Søvejen...
Page 105 - Hjærte bli'r Is. Det rolige Strøg over Øjet, og Hænderne sammenføjet om Brystet paa barnlig Vis. Fra Barmen, som højner sig kysk og ren, nedglider en grøn Oleandergren; hvi var det, Stemmerne løde: Snehvide, Snehvide, Du døde ! Saa svinder i Natten det vigende Kor af det vuggende Vand. Det...
Page 67 - Lær mig at blive Dig lig, Dybtrullende Hav! Stedse med Lavhed i Krig, Lyttende til Dine Sange. Løft mig for Storhed en Flig, Lad, om end glimtvis mig fange Udsigten, straalende rig, Bort mod de evige Sange ; — . Lær mig at blive Dig lig ! Jeg drømte: Jeg drømte, jeg sank til Havets Bund.
Page 66 - ... Nuvel, hvorfor strider og stræber vel jeg — Vinden og jeg i Forening? — Vi vandrer bestandig vor støtte Vej Og summer og brummer og gør Spektakel, Og vilde vist holde det for et Mirakel, Om En kommanderte: hold op! Jeg synger min Sang, og jeg strækker min Krop, Er oftest paa Farten, og sjelden i Havn; Vi ligger paa Rejse, og blæser ad Landet, Og spørger aldrig om »Gavn«.
Page 91 - Begejstringen selv fra at opslaa sin Bo. — Vi lader Petrarca og Huset i Ro; Den Laura, han hylled I himmelske Lin, Har mulig fortryllet En Tid, som har duftet af Klosterlatin. I Loggiaen øverst paa Trappens Sæt Vi dvæler beredt til vort Hoved at bøje For hver en Laura paa Jordklodens Rund. Men saa maa hun være saa frisk og sund Som de euganeiske Høje. Ja bort fra Poeten. Al den Stund Vi selv er jo Digter, Vi selv har Pligter, Og Pligten os raaber sit: længere frem! Alt ligger i Dalen Poetens...
Page 105 - Jeg hører i Natten den vuggende Lyd af Venezias Vand; Det kommer hid over Med klagende Vover, Som nærme sig, langsomt dukkende Under den buede Bro. De komme som smaabitte Dværge Fra Marmorpaladsernes Bjerge I Rader paa To og To. De bære en Byrde, de synge en Sang, En Ligbegængelse er deres Gang; Stemmerne slaa mig imøde: Snehvide, Snehvide, Du døde!
Page 67 - Hvergang med opspilet Mund Du ruller Og truer og raaber: nu kommer jeg. nu! Saa trækker jeg tavst paa min Skulder. Din evige Ungdom, din evige Styrke, Den vil jeg hædre og den vil jeg dyrke; Men Braget, hvormed Du i Striden bryder, Tillad mig, o Hav, som Svaghed jeg tyder.
Page 97 - Kanalen risler dernede, Jeg hører den hver Minut. Det er som en vandrende Sanger, Der staar for den stængede Dør, Og spænder sit Net, og fanger I Strengene Fangens Gehør. Med kyndige Hænder han Maskerne slaar, Tonerne Tonerne møder; Hos Fangen derinde bløder I Brystet de gamle Saar. Han ser gennem Gluggen, hvor Skyen Sænker sig blussende ned, Som vilde den hviske til Byen Sin navnløse Kærlighed. O vidste du, Sanger, hvad nu jeg ser, Hvad aldrig mit Øje forglemmer! Betro mig kun Synet;...
Page 115 - Har fundet ud som Maal for vore Rejser: »En Sten, man kaster i den dybe Flod; Hvad vil en Sten; hvad haaber den, hvad vinder Den ved at være? Plump! og den forsvinder.« Nej, dybere i Livets Jord jeg bunder, End til at ruskes op med Trevl og Rod Og kastes hen i Grøften ved et Lune. Saa længe...
Page 89 - Musik, For Kilder, som risle, For Buske, som hvisle Med sylspidse Blade i svageste Pust: Saa véd jeg et Sted, hvor man sidder berust Af bølgende Strømmes Melodiske Klang, Af tonende Drømmes Forvirrede Slyngninger, opløst i Sang. Om nogen har Øre for slig Musik: Saa lover jeg ham, han skal sig fornøje. Der er ret som et Strengevæv udspændt ihvor Han hviler, han færdes, staar eller gaar I de euganeiske Høje. Om nogen derhjemme har Længselssaar Og sukker mod Syden Og drages af Lyden, Der...

Bibliographic information