Samlede skrifter, Volume 4

Front Cover
Gyldendal (F. Hegel), 1868
 

What people are saying - Write a review

We haven't found any reviews in the usual places.

Other editions - View all

Common terms and phrases

Popular passages

Page 112 - Strofens Liv blev til. Kun da bevarer Digtet sin rette Tryllemagt, det Uudsigelige er da i Ordet lagt. Betragt den stille Lykke, der gjør en Digter varm, mens Aanden i hans Sange svæver fra Barm til Barm. Lad kun hans Rygte hæves mod Sky af Døgnets...
Page 232 - Da blev der et Veir mellem Jord og Himmel der kastede Rædsel i alle Barme, — det hvirvled afsted i voxende Stimmel, det slog med Vinger, det greb med Arme. Da var det Ulv blev dragen i Haar og slynget i Luften og ført af Gaard, ja ført over Skov, over Fjeldetinde; han spurgtes ei mer, — han var ei at finde. Da Larmen stilned om Rædselsstedet, laa Grim af Dødskampen sammenkrummet ; men Brudgommen blev over Sneen ledet og sattes paa Hyndet i Gjesterummet.
Page 248 - Det er nok Dyre fra Vaa ; — end Du, der rusler i Urer og Myre, saa mørkt som det er?" — spurgte Dyre. „Jeg er fra Aashoug, og skal afsted til Glomshougs-Møerne mine; læg hid til Stranden og tag mig med, og brug saa Kræfterne dine!
Page 101 - JJer kom en Stands i Soiréen, da Præstens Datter traadte ind, og Sladren, der gik om til Theen, blev stum ved hendes lette Trin. Den fine Alf paa sexten Aar var fostret i de grønne Dale, og i vor vinterlige Dvale vi studsede ved hendes Vaar.
Page 227 - Asgaardsreien i Fylking rider Ved Høst og Vinter i barske Nætter, Men helst den færdes ved Juletider; Da holder den Fest hos Trolde og...
Page 33 - Ynder du Træet, da maa du ei hade den hvasse Torn mellem Blomster og Blade; da Træet var ungt med den blødeste Hud, blev den et standset, forkommet Skud: en Torn er en Kvist, der har taget Skade.
Page 9 - O, tager os tilfange!" Fjeldtoppens sølvblege Skjær viser, at Maanen er nær; over de samlede Graner Skyerne svæve som Svaner. Snart vil blide Straaler glide over al den Herlighed, Du aner. Luk dog ei øiet inat; vaag med Erindringens Skat! Her, mens du sidder alene, aabner sig Mindernes Scene. Her vil fromme Skygger komme vinkende blandt maanelyse Grene. Hør, hvor de hviske Dig ømt Alt hvad din Længsel har drømt; se, hvor de bringe tilbage Gjenskin af fagrere Dage!
Page 227 - Asgaardsreien. -Lydt gjennem Luften i Natten farer Et Tog paa skummende sorte Heste. I Stormgang drage de vilde Skarer; De have kun Skyer til Fodefæste. Det gaar over Dal, over Vang og Hei, Gjennem Mulm og Veirj de endse det ei.
Page 162 - Pintsefesten var forhaanden; alskens Løv og Blomster artede sig der fagert under Folgefonden. Kongens Drage laa og speiled sig ved Strand, Bispen stod med Korset paa den hvide Sand, Kongens Kæmperad laa paa Knæ og bad, og der gik dem Lyn i Aanden.
Page 163 - ... var kun ringe. O, hvor gram blev da den travle dverge-flok, fjorden skalv ved deres mæle; og de stødte til en vældig klippe-blok med de kobber-skode hæle. Hellig Olaf mæled da et lystigt ord: «Se, der kommer dvergen med vort alter-bord !» Stenen dumped ned just på rette sted, der, hvor kongen plejed knæle.

Bibliographic information