Samlede værker: bd. Fruen fra havet. Hedda Gabler. Bygmester Solness. Lille Eyolf. John Gabriel Borkman. Når vi døde vågner

Front Cover
Gyldendal, 1907
 

What people are saying - Write a review

We haven't found any reviews in the usual places.

Selected pages

Other editions - View all

Common terms and phrases

Popular passages

Page 230 - Og da jeg stod helt der øverst oppe og hang kransen over tårnfløjen, så så' jeg til ham: Hør nu her, du mægtige! Herefterdags vil jeg være fri bygmester, jeg også. På mit område. Ligesom du på dit. Jeg vil aldrig mere bygge kirker for dig. Bare hjem for mennesker.
Page 230 - Det var sangen, som jeg hørte gennem luften! Solness. Men han fik vand på sin mølle bagefter. Hilde. Hvad mener De med det? Solness (ser mistrøstig på hende). Det, at bygge hjem for mennesker, — det er ikke fem øre værd, Hilde. Hilde. Siger De det nu? Solness. Ja, for nu ser jeg det. Menneskene har ikke brug for disse her hjemmene sine. Ikke for at være lykkelige, ikke.
Page 367 - slående lighed», som det heder, og som folk står og gaber så forbauset på — (sænker stemmen.) — men i sin dybeste grund er det agtværdige, hæderlige hestefjæs og énvise æselsnuder og slukørede, lavpandede hundeskaller og mæskede svinehoder, — og slappe, brutale studekontrafejer også iblandt — FRU MAJA (ligegyldig).
Page 81 - A (i stigende oprør). Wangel! Lad mig sige dig det, — sige det, så at han hører på det! Vel kan du holde mig tilbage her! Det har du jo magt og midler til! Og det vil du jo også gøre! Men mit sind, — alle mine tanker, — alle mine dragende længsler og begær, — dem kan du ikke binde! De vil hige og jage — ud i det ukendte, — som jeg var skabt for- — og som du har lukket for mig!
Page 367 - Maja (ligegyldigt). — alle de kære husdyr altså. Professor Rubek. Bare de kære husdyr, Maja. Alle de dyr, som menneskene har forkvaklet i sit billede. Og som har forkvaklet menneskene til gengæld. (tømmer champagneglasset og ler). Og disse lumske kunstværker er det, som de gode velstandsfolk kommer og bestiller hos mig. Og betaler i god tro — og i dyre domme. Vejer op med guld næsten, som man siger. Fru Maja (skænker i hans glas). Fy, Rubek! Drik nu og vær glad. Professor Rubek (stryger...
Page 397 - Professor Rubek. Hvorfor digter? Irene. Fordi du er slap og sløv og fuld af syndsforladelse for alle dit livs gerninger og for alle dine tanker. Du har dræbt min sjæl, — og så modellerer du dig selv i anger og bod og bekendelse, — (smiler.) — og dermed er dit regnskab opgjort, mener du.
Page 199 - Fordi det var hendes pligt, — så' hun. Å, jeg kan ikke udstå det stygge fæle ordet! SOLNESS. Hvorfor ikke det da? HILDE. Nej, for det høres så koldt og spidst og stikkende. Pligt — pligt — pligt. Finder ikke De også det? At det ligesom stikker en? SOLNESS. Hm, — har ikke tænkt så nøje over det. HILDE. Jo da! Og når hun er så snil, — som De fortæller, hun er, — hvorfor skulde hun så sige sligt? SOLNESS. Men herregud, hvad skulde hun da ha
Page 203 - SOLNESS (med dæmpet eftertryk). Ene Og alene Ved den branden blev jeg sat i stand til at bygge hjem for mennesker. Hyggelige, lune, lyse hjem, hvor far og mor og hele barneflokken kunde leve i tryg og glad fornemmelse af at det er en svært lykkelig ting, det, at være til i verden. Og mest det, at høre hverandre til — så'ni stort og i småt.
Page 204 - Den pris har min kunstnerplads kostet mig • — og andre. Og hver evige dag må jeg gå her og se på at prisen blir betalt for mig påny. Om igen, og om igen, — og altid om igen!
Page 397 - PROFESSOR RUBEK. Hvorfor digter? IRENE. Fordi du er slap og sløv og fuld af syndsforladelse for alle dit livs gerninger og for alle dine tanker. Du har dræbt min sjæl, — og så modellerer du dig selv i anger og bod og bekendelse, — (smiler.) — og dermed er dit regnskab opgjort, mener du. PROFESSOR RUBEK (trodsende). Jeg er kunstner, Irene. Og jeg skammer mig ikke over den skrøbelighed, som kanske klæber ved mig. For jeg er født til kunstner, ser du. — Og blir så aldrig andet end kunstner...

Bibliographic information