Samlede værker: bd. Digte. Kejser og Galilæer. Samfundets støtter

Front Cover
Gyldendal, 1907
 

What people are saying - Write a review

We haven't found any reviews in the usual places.

Other editions - View all

Common terms and phrases

Popular passages

Page 129 - Han vendte sine skuders stavne fra nord, søgte lysere guders legende spor. Snelandets bauner slukned i hav; solstrandens fauner stilled hans krav. Han brændte sine skibe; blånende røg som en bro-banes stribe nordover føg. — Mod snelandets hytter, fra solstrandens krat, rider en rytter hver eneste nat.
Page 384 - MYSTIKEREN MAXIMOS. Krigsråb! Perserne overfalder os HUSMESTEREN EUTHERIOS. Forposterne er alt i fuld kamp! LIVLÆGEN ORIBASES. Fienden er i lejren! Ah, herre, du er våbenløs — KEJSER JULIAN. Jeg vil ofre til guderne. MYSTIKEREN MAXIMOS. Hvilke guder, du dåre? Hvor er de, — og hvad er de? KEJSER JULIAN. Jeg vil ofre til denne eller hin. Jeg vil ofre til mange. En eller anden må dog høre mig. Jeg vil anråbe noget udenfor mig og over mig — LIVLÆGEN ORIBASES.
Page 119 - Ja, hvem ved når budets due bringer kortet? Vi får se. Indtil da jeg i min stue går med handsker af glacé;. indtil da jeg søger fredning, digter fornemt på velin; det vil harme godtfolks slæng, jeg blir sagtens skældt for hedning; men jeg har en skræk for sværmen, vil ej stænkes til af bærmen, vil forvente tidens nærmen i en pletfri bryllupsklædning.
Page 69 - D it barn har guldhår og øjne blå, som en liden Vorherres gæst; min datter var intet at agte på, hun var, Gud bedre det, mager og grå, som fattigfolks børn er flest. Se, det var min rigdom på denne jord, det var alt, hvad jeg kaldte for mit. Det tyktes for mig en skat så stor; men det vejed for dig så lidt.
Page 213 - Det tredje er den store hemmeligheds rige, det rige, som skal grundlægges på kundskabens og på korsets træ tilsammen, fordi det hader og elsker dem begge, og fordi det har sine levende kilder under Adams lund og under Golgata.
Page 82 - Nu flokker sig om Tyras borg, — kan hænde, sidste gang, — et folk i nød, et folk i sorg, med flaget halvt på stang. Forladt, forladt på farens dag, forladt i stridens stund! Var sådan ment det nævetag, der loved godt for Nordens sag i Axelstad og Lund? De ord, der flød, som om de kom fra hjertet lige hid, — de var da kun en frase-flom; og nu er tørkens tid! Det træ, som blomstrings-løfter gav i festens solskinsvæld, det står, af stormen kvistet af, som kors på Nordens ungdoms grav,...
Page 91 - Er jeg en sommerfugl liden og skær, så lad mig af lyngtoppen drikke; og er du en gut, som lyster en leg, så jag mig, men fang mig ikke!
Page 125 - Skal en tid, hvem afstand døver, rane, lig en engelsk røver, denne danske stormagts-flåde? Se, vi andre, farve-, form- og ord-poeter, arkitekter, og hvad vi for resten heder, vi, som fik det kald at bygge vore skønheds-skuders rygge af lidt mer solide lægter, vi tør ej vor skæbne klandre, om vor flåde ej blir hver en tid til måde. Mangen klipper, mangen studser, rigget til med sang og klang, får engang plads og rang mellem skibs- Jeronimusser.
Page 32 - Se, hvor han den røde flig fæster højt på gærdestaven. Han har hørt af far en dag: flaget er kong Oskars flag; — derfor han fra lysthus-taget leger konge, — frigør flaget. Svanevinget under sejl kløver briggen bølgetoppe. Konge, læs dit navn i spejl; konge, hils, — dit flag er oppe! Skuden træder, let og kæk, havfru-dans med krænget dæk; — Norges sejler evigt bære Norges flag til Oskars ære! Ak, min konge, — stakket drøm folkets vuggesang dig skænker; ormens helbid, smertens...
Page 143 - Tilkøjs var alle passagerer gangne, og døsigt brændte lamperne dernede; ud fra kahytten flød en kvalmfuld hede, der holdt de trætte i en halvsøvn fangne. Men hvileløs og uden fred var blunden; jeg så det; skylights-lugen stod halvt åben; hist lå en statsmand og fordrejed munden som til et smil, der endte med en måben; en lærd professor vælted sig til siden, splidagtig, lod det, med sin egen viden; en theolog trak teppet over panden; i hovedpuden grov sig ned en anden; og højt og lavt...

Bibliographic information