Samlede værker: bd. Et dukkehjem. Gengangere. En folkefiende. Vildanden. Rosmersholm

Front Cover
Gyldendal, 1907
 

What people are saying - Write a review

We haven't found any reviews in the usual places.

Other editions - View all

Common terms and phrases

Popular passages

Page 71 - Jeg må se at komme efter, hvem der har ret, samfundet eller jeg. HELMER. Du er syg, Nora; du har feber; jeg tror næsten, du er fra sans og samling. NORA. Jeg har aldrig følt mig så klar og sikker som inat. HELMER. Og klar og sikker forlader du din mand og dine bøm?
Page 72 - HELMER. Jeg skulde gladelig arbejde nætter og dage for dig, Nora, — bære sorg og savn for din skyld. Men der er ingen, som ofrer sin ære for den man elsker. NORA. Det har hundrede tusend kvinder gjort. HELMER. Å, du både tænker og du taler som et uforstandigt barn.
Page 107 - JegNer ræd og sky, fordi der sidder i mig noget af dette gengangeragtige, som jeg aldrig rigtig kan bli' kvit. Pastor Manders. Hvad var det De kaldte det? Fru Alving. Gengangeragtigt. Da jeg hørte Regine og Osvald derinde, var det som jeg så gengangere for mig. Men jeg tror næsten, vi er gengangere allesammen, pastor Manders. Det er ikke bare det, vi har arvet fra far og mor, som går igen i os. Det er alleslags gamle afdøde meninger og alskens gammel afdød tro og sligt noget. Det er ikke levende...
Page 100 - MANDERS (»om forstenet). Og alt det i dette hus! I dette hus! FRU ALVING. Jeg havde tålt meget i dette hus. For at holde ham hjemme om aftenerne — og om nætterne måtte jeg gøre mig til selskabsbror i hans lønlige svirelag oppe på kammeret.
Page 122 - Osvald: Ja, det er bare det jeg mener, at her læres folk op til at tro, at arbejdet er en forbandelse og en syndestraf, og at livet er noget jammerligt noget, som vi er bedst tjent med at komme ud af jo før jo heller. Fru Alving: En jammerdal, ja. Og det gør vi det da også ærligt og redeligt til.
Page 97 - Alving førte i den tid; hvilke udskejelser han gjorde sig skyldig i. der gik om ham; og jeg er den, som mindst af alle billiger hans vandel i ungdomsårene, såfremt rygterne medførte sandhed. Men en hustru er ikke sat til at være sin husbonds dommer. Det havde været Deres skyldighed med ydmygt sind at bære det kors, som en højere vilje havde eragtet tjenligt for Dem.
Page 393 - AN OVERDUE FEE IF THIS BOOK NOT RETURNED TO THE LIBRARY OR BEFORE THE LAST DATE STAMP BELOW.
Page 107 - Det er ikke bare det, vi har arvet fra far og mor, som går igen i os. Det er alleslags gamle afdøde meninger og alskens gammel afdød tro og sligt noget. Det er ikke levende i os; men det sidder i alligevel og vi kan ikke blj_det kvit. Bare jeg tår en avis og læser i, er det ligesom jeg så gengangere smyge imellem linjerne.
Page 135 - ... bilde på den situasjonen som nå er under forberedelse. Osvald har flere ganger sagt at han vil bli som et lite barn igjen når slaget rammer ham. Og dette er scenebildet: moren overfor sitt syke barn. Hun klynger seg ennå til håpet om at det finnes en redning; hun bøyer seg over ham og sier: Det har været en forfærdelig indbildning hos dig, Osvald. Altsammen indbildning. Du har ikke tålt alt dette oprivende. Men nu skal du få hvile ud. Hjemme hos din egen mor, du min velsignede gut....

Bibliographic information