Skattegraveren, Volume 11

Front Cover
Evald Tang Kristensen
K. Jörgensens bogtrykkeri., 1889 - Danes
 

What people are saying - Write a review

We haven't found any reviews in the usual places.

Selected pages

Other editions - View all

Common terms and phrases

Popular passages

Page 63 - ... i hænderne går over en mark. Han kan også på det nærmeste mærke, hvor dybt vandåren er nede. Vånden drejer sig også for metaller f. eks. i kæmpehoje, og om slige kan han straks sige, hvad der findes, om der er et gravkammer i hojen eller ej. Men han påstår, at det er meget anstrengende og skadeligt for blodets kredsløb, og at det er en umulighed for ham at anstille forsøg i længere tid end hojst to dage...
Page 65 - Havmanden. 1. Agnete hun ganger paa Højelands Bro, da kom der en Havmand fra Bunden op, • — haa haa haa da kom der en Havmand fra Bunden op. 2. „Og hør du, Agnete, hvad jeg vil sige dig: og vil du være Allerkæresten min?
Page 151 - Hurtig sdgte de at dæmpe ilden, og det lykkedes dem også derved, at de kastede puder og andet toj over luerne, hvorved de kvaltes. Præsten kom til og stod just og betragtede det skrækkelige syn, da en af folkene pludselig råbte, at der var ild i skuret over bagerovnen. Alle styrtede nu der hen, og det lykkedes •dem efter megen anstrængelse også at få ilden her slukket.
Page 152 - Å, hvad er det andet,« sagde han, »end et barn, der er begravet i dølgsmål og nu søger efter kristen jord. I skal våge en nat eller to og se, hvor den kommer fra, dér skal I grave op, og finder I et barn, skal I jorde det på kirkegården, så bliver I nok fri.
Page 150 - Ølsemagle præstegård, skete det, at hun en mørk aftenstund havde glemt noget toj nede i haven. Da hun gik for at hente det, så hun en lang hvid en, der stod og rakte armene ind gjennem vinduet til karlekammeret. Min moder, der ikke var bange, troede heller ikke, at det var et spøgelse, men derimod, at det var en tyv og skjælm.
Page 66 - Lad længes så længe, imen de længes vil, ret aldrig så kommer jeg mere dertil.« 21. Den havmand han gik med så sorrigfuldt et mod,, bag efter korn Angenete, så hjærtelig hun lo. 22. Han stopped hendes øre og lukte hendes mund, så førte han hende til havsens bund.
Page 151 - Sagte listede hun sig på sine bare ben ind til madammen og sagde, at der stod en lang hvid en ude i haven og rakte armene ind gjennem vinduet til karlekammeret.
Page 67 - Da så hun den havmand kom farende i ro. 2. Han stopped hendes øren, han stopped hendes mund, så førte han hende på havsens bund.
Page 66 - Hvad gav han dig da til foræringen din, da han dig fæsted til bruden sin?« 15. »Han gav mig et par sølvspændte sko, / : der spændes ingen bedre på dronningens fod.« 1 6. »Hvad gav han dig mere til foræringen din, da han dig fæsted til bruden sin?
Page 69 - Tit, når staldkarlen om aftenen i hast lukkede stalddOren op, kunde han endnu høre hakkelsemanden arbejde af al kraft med maskinen, og mange var de vejfarende, der...

Bibliographic information