Synspunkter for dansk aproglaere

Front Cover
E. Bojesen, 1901 - Danish language - 366 pages
0 Reviews
 

What people are saying - Write a review

We haven't found any reviews in the usual places.

Contents

Sætningsled
26
Det samme særligt i dansk
27
Navne på subjektet samt omsagn
28
Den nøgne sætning
29
Vanskelighed ved at bestemme verballeddets omfang
30
Subjektet bestemmes ved ordstillingen
31
Subjektet uden grammattisk mærke
32
Uholdbare forklaringer på subjekt
33
Subjekt i logisk og i grammattisk betydning
34
Verballeddet er det vigtigste sætningsled
35
Subjektløse sætninger
37
Et fremskudt biled drager verballeddet med sig foran subjektet
38
der og Tier på subjektets plads
39
Det tomme der som nødsubjekt
40
Usikkert subjekt
42
Et fremskudt biled føles let som subjekt
43
Simpleste sætningsform ligefrem og omvendt ordstilling
45
Substantiviske biled
46
Tryk og toneforhold
47
Substantivisk biled nødvendigt ved visse verber
48
De gængse biledsbegreber
49
ter bliver hedder kaldes synes
50
Bedre forklaring på omsagnsled
51
Indvendinger derimod
52
Nogle grammattikeres stilling til dette sporgsmål
53
Grænsen for omsagnsled flyder ud
54
Begrebet omsagnsled indskrænkes til substantiver
57
Men denne forskel er ugrammattisk på dansk
58
Genstandsled og hensynsled
59
Hensynsled om eneste biled
60
Dette forhold ofte usikkert på dansk
61
Vederhæftige købere gives kredit o lign
62
Eksempler fra litteraturen
63
Det er en mand som? der altid vises agtelse o lign
65
Jeg blev foræret et ur jeg blev gjort nar af o lign
66
Sætninger med sig som hensynsled
68
Passivvendingen sjældnere på dansk end på latin
71
Passivvendingen utilstrækkelig til at sondre mellem to slags biled
72
Sammenligning med andre sprog
79
Bryde sig en bane han sov en god sovn o lign
85
Fuldkomne og ufuldkomne ord i en ordklasse
91
Mange forskellige flertalsdannelser
98
fklassens udvidelse især i Jylland
104
Adjektiv
112
Svækkelse af bqjningen
117
Ubojeligt adjektiv ved verbum og adjektiv
118
Adjektiv brugt substantivisk
123
Overgang fra adjektiv til substantiv
125
Den nugældende retskrivningsregel herom
126
Adjektiv brugt som substantiv eller som bibestemmelse
127
Overgang fra andre ordklasser til adjektiv
129
Bibestemmelser til adjektiv
130
151153 Navne
131
Verbum
132
Ægte verbalformer oversigt
134
Egenheder ved sformen deponentier
135
Overgange
136
Egenheder ved nutidsformen
137
Egenheder ved fortidsformen
140
Navne især handleform og lideform
142
Om begrebet måde ved verberne
144
Flertalsformer af verberne
146
Infinitiv Uægte verbalformer
148
Hjælpeverber med infinitiv
151
Forudsætningsverberne
152
kan
153
skal
155
156
tor bor gider
157
går får
158
ser hører føler sanseverber
159
Hjælpeverbum i videre og snævrere betydning
161
Verbaladjektiv Participium
162
Verbaladjektiver på ende
164
Forbindelse med bliver
172
Andre egenheder ved sform og forbindelserne med bliver
175
187190 Forbindelser med har hvor t er eneherskende
177
Forbindelser med får
180
Grænse mellem verbaladjektiv og rent adjektiv?
181
Deres betydning 166
182
Stivnet og ikkestivnet verbaladjektiv
183
Om en anden sondring mellem particip og adjektiv
184
Om grænsen for hjælpeverbum i disse forbindelser
185
Andre slags hjælpeverber?
186
Pædagogisk
189
Overdrivelser og sammenblandinger
191
Verbaladjektiverne med n og 166
192
Udvidet oversigt over verbalformer
194
Overgange mellem forholdsord og biord
221
Overgange mellem bindeord og biord
223
Deres betydning 167
225
Overgange mellem sideordning og underordning
229
Underafdelinger af småordklasserne
230
Pædagogisk
232
Stamtræ over ordklasserne
234
Talord Begrebet tværklasse
235
Bojning o s v
237
Om det ubestemte kendeord artikel en et
238
Om det ubestemte stedord en
239
en titolv slykker
240
Dercs forbindelse med andre ord 168
241
Navne
242
Et pronomens grundlag substrat
245
Den sære form det afgorende for pronomenerne
246
Personlige og ejendomspronomener
247
Vaklen imellem andre subjekts og biledsformer
248
de dem deres kun halvt personlige
249
sig og sin kun halvt personlige
250
Gensidighedspronomener
253
Deling af den det i kendeord og flere slags pronomener?
256
den det de som kendeord artikel?
258
det som ubestemt pronomen?
259
denne
260
egen?
261
deslige? samme?
262
Disse ord er kun negativt en særlig underklasse
263
Disse ords deling i sporgende og relative
265
Hidtidig forklaring på relativ
267
Den almindelige sondring uigennemførlig
269
Dens oprindelse
270
Et definerende navn vanskeligt at finde
271
Betydningsoversigt for som
273
Udeladt som? Ellipse i det hele Umiddelbar bi sætning
274
der som
276
her på samme måde
277
hvem hvad o s v der Komma?
278
Ubestemte pronomener?
280
Sære bdjningsforhold
282
Andre egenskaber
283
Pronominale partikler
284
der da des her hist så således nu
285
De med hv hvor o s v
286
Ubestemte pronominale partikler? videre inddeling?
287
284285 Dens unødvendighed
288
Dens oprindelse
289
Artikel i nyere sprog
291
Uheldige virkninger
292
Pædagogisk
293
Uvilkårlig inddeling af sætninger
294
Denne inddeling kun halvt grammattisk
295
Al men art og særlige arter
296
Endnu en særlig art nægtelsens plads
297
pladser?
298
Den fælles ordstillings udstrækning
300
Den særlige ordstilling som inddelingsgrund for partiklerne
301
Samlet regel for denne særarts ordstilling
302
Denne særart kan kaldes bisætning de andre tilsam men altså hovedsætning
303
Bisætninger kan helt undværes med sammenlignende
304
eksempel
306
gid og måske
308
Hovedsætning kan have pavse for og bag?
309
Eftersætningsordstilling
311
Bisætninger med verbal begyndelse sporgeformede ? Sætninger med bare og blot
312
Befaleformede bisætninger kom skal du se
313
Egentlige eftersætninger har ikke så
314
Hovedsætningen den vigtigste i sammenhængen?
315
for og thi sidebemærkning
316
Sidestykker til forskellen mellem for thi og fordi
318
Oversigt over sætningsarterne
319
Overgange mellem bisætninger og hovedsætninger
320
Hidtidig behandling
321
Oprindelsen til den almindelige opfattelse
322
Inddeling af bisætningerne efter indledningsordene
323
Inddeling af bisætningerne efter forholdet til hovedsætningen
324
Inddeling af bindeordsbisætningerne
325
Om den almindelige brug af navnet eftersætning
329
Slutning I Efterslæt 325 Overgange
331
Sammensmeltning af sætninger
333
Forkortelser Ellipse?
334
Stilistik er ikke grammatik
335
Nogle ved sammenblanding opståede udtryk
338
Sære ordstillinger
342
Sproglige slutningsbemærkninger
344
Pædagogiske slutningsbemærkninger
353
Nogle rettelser og tilfojelser
363

Other editions - View all

Common terms and phrases

Bibliographic information