Søren Kierkegaards samlede værker; udgivne af A.B. Drachmann, J.L. Heiberg og H.O. Lange, Bind 6Gyldendalske boghandels forlag (F. Hegel & søn), 1902 |
Andre udgaver - Se alle
Almindelige termer og sætninger
afgjørende Aladdin altsaa Alvor Aristoteles Bedrag begynder Beslutning bestandigt Bevægelse bliver blot comisk derfor dersom dialektisk Digter Døden Elskede Elskende Elskov Erindring Erotiske ethisk Evigheden Existents Experimentet finde fordrer Forel Forelskelsen Forfærdelse Forhold Forskjel Forstand forstaae frygter føler første faae faaer ganske give gjelder gjennem gjør Glæde gaae gaaer havt Hedenskabet hende hiin hiint hjælpe holde Horats høieste hører Idealitet Ideen igjen Intet kjende Kjærlighed lader Laert latterlig Lidelse Lidenskab lige ligesom ligesaa lykkelig Mand Matthæus Menneske Misforstaaelsen muligt Maade maaskee maatte netop næsten Perikles Pige Platons Plutarch Poesien Qvinden Reflexion Religieuse Romeo og Julie sandt seer seet Shakspeare Sjel skee skjønne Skyld slet Socrates strax stundom staaer Sympathi synes sætte saadan saae saaledes tale Tanke Taushed Tilværelsen tragisk troe troer Tungsind tænke tør Udtryk uendeligt ulykkelig Umiddelbarhed veed Verden virkelig viser væsentligen Ægtemand Ægteskabet æsthetisk Øieblik Øine Ønske Aand
Populære passager
Side 204 - Elskende bør jo intet Mellemværende have. Ak! ak! vi have for kort været forenede til at have noget Mellemværende — vi have Intet imellem os, og da have vi en Verden imellem os, netop en Verden.
Side 265 - De besøgte da ogsaa et af de Steder, hvor man. besynderligt nok, giver Penge for en Qvindes Foragtelighed. Hvad her forefaldt, vidste han end ikke selv. Den følgende Dag var han forstemt og misfornøiet med sig selv; Indtrykkene havde Søvnen udslettet, men han erindrede dog saa meget, at han aldrig mere søgte disse Venners sømmelige, end mindre deres slette Selskab.
Side 310 - Patos derinde til Vrøvl, naar det gives ud. Tag bort, tag det bort, skjul hvert Træk, hver Mine, hver Følelse, hvert Vink om en Følelse, der kunde behage hende, saa sikkert, at ingen Sandhed glimter gennem Bedraget.
Side 58 - Vendepunkter vende op og ned paa Alt. I Tiecks romantiske Dramer* finder man stundom en Person, der, forhen Konge i Mesopotamien, nu er Urtekræmmer i Kjøbenhavn. Netop saaledes phantastisk er enhver qvindelig Existents. Hedder Pigen Juliane, saa er hendes Liv følgende: „forhen Kejserinde i Elskovens vidtudstrakte Overdrev og Titulair-Dronning af alle Fjanteriets Overdrivelser nu Madam Petersen paa Hjørnet af Badstustræde.
Side 237 - Leilighed dertil, men den begeistrede ham til Beundring, og Beundring gjorde ham til Digter. Men var Digteren næsten misundelig paa sin Helt, saa var Sønnen salig i sin Hengivenhed for Faderen. Da besøgte Ynglingen engang sin kongelige Fader. I Natten vaagner han ved at høre Bevægelse, hvor Faderen sov. Rædsel griber ham, han frygter, det er en Nidding, der vil myrde David. Han lister sig nærmere — han seer David i Hjertets Sønderknuselse, han hører Fortvivlelse-ns Skrig fra den Angrendes...
Side 59 - Ganske sandt altsaa: ved Qvinden kommer Idealiteten ind i Livet, hvad var Manden uden hende? Der er mangen Mand bleven Geni ved en Pige, mangen Mand bleven Helt ved en Pige, mangen Mand bleven Digter ved en Pige, mangen Mand bleven Helgen ved en Pige; — men han blev ikke Geni ved den Pige, han fik; thi med hende blev han kun Etatsraad; han blev ikke Helt ved den Pige, han fik, thi ved hende blev han kun General ; han blev ikke Digter ved den Pige, han fik, thi ved hende blev han kun Fader; han...
Side 455 - Elskerinde, der jo har den høieste Værd og fremfor Alt ikke er forjadsket; et Sprog, der ikke uden Udtryk for det Store, det Afgjørende, det Fremtrædende, har en yndig, en tækkelig, en livsalig Forkjærlighed for Mellemtanken og Bibegrebet og Tillægsordet, og Stemningens Smaasnakken, og Overgangens Nynnen, og Bøiningens Inderlighed og den dulgte Velværens forborgne Frodighed; et Sprog, der forstaaer Spøg nok saa godt som Alvor: et Modersmaal, der fængsler sine Børn med en Lænke, som „er...
Side 367 - Hvilken er min Skyld? At have vovet mig ind i, hvad jeg ikke kunde realisere. Hvilken er min Brøde? At have gjort et Menneske ulykkeligt. Hvorledes ulykkeligt? I Muligheden, saaledes at jeg har et Mord paa min Samvittighed ifølge hendes Udsagn og i Kraft af Muligheden. Hvilken min Straf? At holde denne Bevidsthed ud. Hvilket mit Haab? At en barmhjertig Styrelse vil i Virkeligheden gøre Straffen mindre ved at hjælpe hende.
Side 75 - Saa dannede Guderne hende fin og ætherisk som af Sommernattens Taage, og dog fyldig som den modne Frugt; let som Fuglen, skjøndt hun bærer en Verdens Attraa i sig, let fordi Kræfternes Spil er enet i et negativt Forholds usynlige Centrum, i hvilket hun forholder sig til sig selv...
Side 382 - Imidlertid vil jeg ikke udføre det her, men heller ikke fordre af Nogen, at han skal troe jeg kan det, da jeg ikke gjør det. Dog er der jo ogsaa andre i Poesiens Øine berettigede Lidenskaber. Det Samme, der svækkede Troen paa Kjærligheden, at man mangler Uendelighedens Sands, vil ogsaa svække Troen paa de andre Lidenskaber. Saa vil man, forladt af Poesien, arbeide sig ned i Endeligheden, indtil man endeligen staaer ved Politiken i slet Forstand. Opfattes Politiken med Uendelighedens Lidenskab,...