Norske gaardnavne: bd. Jarlsberg og Larviks amt. 1907

Front Cover
W. C. Fabritius & sønners bogtrikkeri, 1907 - Farms
0 Reviews
 

What people are saying - Write a review

We haven't found any reviews in the usual places.

Common terms and phrases

Popular passages

Page xv - St. — Stiftsbog eller Fortegnelse over Kirkernes Gods i Oslo og Hamar Stifter, optaget efter Statholderen Povel Huitfeldts Foranstaltning i Aarene 1574 - 1577- Utrykt, i Rigsarkivet.
Page 328 - Dolvens Grund, har vel Krosgaarden neppe sit Navn derefter. At dette skulde sigte til et paa Stedet opreist Kors, der skulde indbyde til Andagt, er usandsynligt, da Gaarden ikke ligger ved nogen Hovedvei. Sandsynligvis skriver Navnet sig fra, at Gaarden har betalt Afgift til Bergs Kirke. Isaal'ald maa dens nuvicreude Navn naturligvis have fortraugt et ¡i'ldre Navn. og dette synes ogsaa at kunne paavises; se nscrmere herom ved i Meeinladalte under «Forsvundne Navne
Page 277 - Vær, Sted, hvor man opholder sig til visse Tider om Aaret for at drive Fiskefangst og anden ved Søen faldende Fangst. Overgang af rv til Nutidsform rr har maaske et Sidestykke i Gurrik i Hof.
Page 361 - Nutidsudtalen med à beror paa «Ligedannelse» (jfr. frg. GN.). Naermere om Navnets Form og Kj0n kan ikke med Sikkerhed siges, ligesaa lidet som om dets Betydning.
Page 355 - Lysebofj orden og Farrisvandet, ligger Gaarden Lysnes (GN. 103). Der falder en Elv ud i Fjorden ved Lysebo, og de to Gaardnavne indeholde sikkert det garnie Navn paa denne, Lys a; Elven gjennemstremmer et Hdet Vand, paa Kartet skr.
Page 264 - Tilfœlde kan det komme til at forvexles med angr m., Fjord, Vik, t. Ex. her, hvor vi vangr vilde falde bort i Vdtalen paa Grund af det l'rg.
Page 362 - Gen. af selve Gaardnavnet Hvaara i dettes garnie Form, men vel af Navnet paa den Lokalitet, hvorefter Hvaara bar faaet sit Navn, eller paa en anden najrliggende Lokalitet af samrae Beskafïenhed.
Page 176 - en Plet, som adskiller sig fra den omliggende Grund, som en Jordplet paa en Klippe, en Grsesplet i en Ager, et Stykke uslaaet Eng
Page 255 - Overgangen af g til k synes at maatte skyldes eu temmelig tidlig Misopfatning af Stedsnavnet, som om det var sms. med akr, og den derefter folgende Forandring af -rúo til -rup vistnok ludflydelse frá danske Stedsnavne. 52. Aare nordre. Udt. a
Page 161 - Der ñudes ogsaa Spor til et Elvenavn af Stammen Han-, jfr. t. Ex. Hanaaen, Aker GN.