Page images
PDF
EPUB

Prøve af en

historisk-statistisk Udsigt over de danske Fiskerier.

(1837).
(Af Henrik Krøyer.)

Albækbugten fra Skagens Sogn til Frederikshavn.

Om de historiske Forhold paa denne Strækning i gamle Dage er kun lidet mig bekændt. Jeg antager efter et Par Documænter fra sidste Halvdel af del fæmtende Århundrede og et fra Slutningen af det sæxtende, at Fiskerierne have ligget dels (de nordligere eller Råbjærg-Sogn) under Ålborghus, dels (de sydligere eller Elling-Sogn) under Hærresæderne Ellinggård og Lerbæk, ti:

den 7de December 1466 var Movrits Nielsen Gylden stjærne skikket paa Elling-Kirkegård, og fik et Sognevidne om det fri Fiskevand til Ellingård og Lerbæk og hans rætte Arv og Ejendel til Ellinggård (Gehejme Arkivet, Ellinggård, Nr. 1. Jfr. Danske Atlas, Tom. V, Side 348)*).

Og af 13de eller 20de Juli (S. Margaretha Dag) 1484 haves Rigens Kantsiers Brev:

at på Rætterlinget (Kobenhavn) var skikket vælbyrdig Mand Movrits Nielsen med en Udskrift af et Låsebrev, som var givet S. Valborg Dag, nu var fire År, lydende på El

") Danske Atlas angiver nærmere Fiskeriels Grændser: fra Ugerbæk til Strandby Skov og Mark, til Ellingå — — — og så fra Ellingå og til Fladbæk, og så igænnem Lycern. (?)

linggård etc. item Lerbæk, »Skelwet«, »Nortwet« og en Saltkje delsted, med mere Gods. (Danske Mag. 3die Række, III, 253).

Adskillige værdifulde Oplysninger om disse Fiskerier, meddeles os i en Sag, pådømt på Viborg Landsting, den 25de September, 15S5, mæilem Movrits Podebusk til Kjærup, Kjer af Lerbæk, og Ove Lunge, Hovedsmand på Ålborghus i Anledning af at denne sidste på Horns Herredsting havde hjæmlet Råbjærg- Sognemænd Ræt til at grave Orm (Strandorm, Arenicola piscatorum) i Stranden for Jerups Forstrand, dær hørte under Lerbæk. På Podebuskes Side fræmlagdes: 1) et Tingsvidne fra Horns Herredsting af 18de April 1530, ifølge hvilket Herredsfogden havde avsagt, at Råbjærg-, Tværstad- og Uggerby-Sognemænd, som vare tiltalte for at »drage ind i Elling-Sogn for Jerups Mark og grave Voldgrøft*) efter Orme«, ikke burde grave for Jerup Mark og Fælled uden Kongens og Ejerens Minde; 2) en Dom på Viborg Landsting af 3 Juli 1585, hvorved Vrag for Jerup Grund og Strand var tildømt Podebusk mod en Herredstingsdom af Ove Lunges Foged Ter kil Jensen; 3) et Tingsvidne fra Horns Herredsting fra 24 de Oktbr. 1584 angående Grændseskjællet mællem Jerup Mark og Gårdbo-Birk ved Sandemænds-Tov. — Hærimod fræmførtes fra Ove Lunges Side: 1) at Herredstingsdommen kun lød på Jerup Mark og Fælled, men Gravningen skete i Vandet, hvor Vandet strax stiger op og skjuler det; 2) at Podebusk ikke kunde bevise, at han ved Gravningen led nogen Skade på Ager eller Eng, Hede eller anden Jord; 3) at Råbjærgboerne havde gravet Orm i Stranden »udi så lang Tid, som Havet flyder«; 4) og at Jerup Forstrand altid med Vrag og Andet havde tilhørt

") Ordet Voldgrøft er ikke forekommet mig andensteds end hær. Rosenvinge har ikke søgt at forklare det. Måske er det dannet efter den Måde, hvorpå Gravningen foregår.

Kongen og Kronen under Ålborghus*), hvorfor P. først med Skrift eller Brev måtte bevise, at Kongen havde tilstået ham den som Ejendom (hvad haus Fuldmægtig ikke kunde bevise). — Støttende dem til Ove Lunges to førstanførte Grunde og til den Omstændighed »at både i Jylland, Sjælland og andensteds hær i Riget havde det hidtil været Fiskerne frit, at grave efter sådanne Orme i Hav eller Forstrand, hvorsomhælst de kunde bekomme dem, såvel i Kongens Forstrand som Andres, og slig Gravning ikke har været dem forment, eller kan erfares og bevises, at de nogen Avgivt til nogen for slig Gravning have udgivet«, avsagde Dommerne, at Fiskerne ei burde betale noget for denne Ormegrøft, men uforhindret kunde drive den som hjæmlet af Ove Lunge. — (Rosenvinges Domme IV, 67 flg.).

Ålbæk og Klitlund udgøre egentlig kun et Fiskerleje**); og Beboerne af adskillige Stæder oppe i Landet, nemlig: H videmose, Gårb o, Heden, Saukrog og Killesbæk komme ned ved Stranden hær, og fiske i Forening med Ålbækkerne og Klitlundboerne. De kunne dærfor bedst omhandles under Et.

Alle Indvånerne i Ålbæk og Klitlund drive Fiskeri med Undtagelse af Degnen. Ålbæk tæller således 30 Fiskerfamilier (hvoraf to ere Indsiddere) og Klitlund 21. På Indsidderne nær have de øvrige lidt Jord (i det Højeste 4 Skæpper Hartkorn, de Fleste mindre, fra 2 Skæpper indtil 1 » Skæppe). Denne Jord er først i den senere Tid bleven matrikuleret (1813?), således at en Tønde Land ansattes til et Fjærdingkar Hartkorn. En til sine Tider ikke ubetydelig Bifortjænesle haves af Strandinger.

Koner og Børn tage hær og overhovedet på hele denne

*) Dette synes dog at stride mod den ovenomtalte Viborg Landthings

dom af 3die Juli 15S5, hvilket ikke oplyses af Rosenvinge, "j De fiske blandede mællem bvierandre, have deres Jorder sammen og ere kun adskilte ved Navn.

Kyst en virksom Andel i Fiskeriet ved at agne Kroge, hjælpe ved Våddragning, ved at sætte liåde i Søen og trække dem på Land, trille Fiskene lijæm o. s. v. I Albæk fiske 4 Mænd på Halvpart, i Klitlund 3. Jeg har hørt adskillige Mænd fra Omegnen påstå, at Ålbæk og Klitlund vare meget vælhavende, ja måske de mest vælhavende Byer i Hjørring-Amt. Hvorvidt dette forholder sig så, tør jeg ikke avgøre. På Stedet sælv beræltede man mig, at fæm eller sæx af Fiskerne vare vælhavende, og havde erhværvet sig deres Formue ved Købmandsskab (ved Opkøben af Fisk, Indkøb paa Strandingsauktionerne o. s. v.). — Den Tid Ålbækkerne ikke ere beskjæftigede med Fiskeri, anvænde de på deres Avling, på at sejle med Tørfisk, hænte Ler o. s. v. I Kroen synes de ikke at spilde deres Tid, hvilket måske har sin Grund deri, at de i Almindelighed ere vælhavende nok, til at kunne forsyne sig fra Frederikshavn med Brændevin i store Partier. Ålbækkernes Moralitet står i Omegnen ikke i det bedste Rygte: således har jeg oftere hørt dem beskyldte for Tyvagtighed; med hvad Grund ved jeg ikke; jeg for min Del har ingen Anledning havt til at beklage mig over dem.

Da Hartkornet er meget lavt ansat, kunne Avgifterne næppe være meget byrdefulde: af en Skæppe Hartkorn betales omtrænt 1 Rdlr. Af Fisketiende betales til Præsten Skrifteflynder (10—20-30 tørre Flynder af hvær dær gåer til Skrifte), og til Byfogden i Frederikshavn Tingflynder (10—16 til 30 Flynder). — Udskrivningen til Kongens Tjæneste har i de senere År ikke været af nogen Betydenhed. I År (1836) var således kun en Mand udtaget.

Østers, Flynder, Kuller, Torsk, Ål, Makrel, Knur, Fjæsinger, Hajer, Rokker, Hvidlinger, Tobiser o. s. v. ere hær Gænstand for Fiskeriet. Af Hummer og Taskekrabber fanges en Del tilfældigvis i Flyndergarnene. Østersfangsten skal tilforn have været det vigtigste, men nu klager man over, at den ikke længer er så indbringende, da Prisen, som Østersforpagterne betale for Østerserne, er for ringe (1 Rdlr. for et stort Hundrede). Flynderfiskeriet med Våd er væl dærfor nu at anse for det bedste Fiskeri, ligesom det også er det Almindeligste. Efter dette kommer Rullerfiskeriet. Kun en ringe Del af Fisken sælges frisk, sammenlignet med den som tilvirkes. Især om Efteråret køres en Del Fisk til Hjørring, stundom endog 5—6 Læs på en Dag. Undertiden komme Kvaser og hænte Ladning hær. Dog er dætte meget ubestæmt og afvæxlende: et År kunne måske ti Kvaser få Ladning hær og det næste År slæt ingen*). Det er kun når de ikke kunne erholde Fisk i Omegnen af Frederikshavn, at Kvaserne søge hærtil, og da avhænger det dels af den Omstændighed, om Fisken nætop gåer til ved Ålbæk, dels af Vind og Vejr, om de skulle kunne få Ladninger hær. De må næmlig holde Søen på denne åbne og farlige Kyst, medens dær fiskes, og kunne ofte nødes til at forlade Ålbækbugten, inden de have erholdt fuld Ladning. Kvaserne betale samme Priser hær, som ved Frederikshavn: 16—20 Sk. for en Snes Rødspætter. Om Vinteren komme stundom svenske Både efter Kuller. Men langt betydeligere er det Kvantum Fisk, som tilvirkes. Hvidlinger, Rokker og Fjæsinger tørres uden Salt. Den øvrige Fisk må dærimod have Salt. Kuller og Torsk nedsaltes tildels i Tønder og ophænges siden til Tørring, tildels tilvirkes de til Klipfisk. Tangbrænding og Udluden af Asken til Nedsaltning af Fisk er næsten ganske og aldeles gået af Brug hær. I ældre Tider skulle Købmændene i Skagen have opkøbt Ålbækkernes Fisk og reist med den; nu er dærimod Forholdet ganske omvændt. Ålbækkerne, som have Både, opkøbe Fisk i Skagen (deres eget Fiskeri vilde ikke kunne give dem halv Ladning, sige de) og avsætte dem ikke ^på Markeder i Nabolaget, men rejse \ '. endog meget langt med dem på deres åbne Både, de følge ikke alene Jyllands Østkyst og besøge Fjordene lige til Flensborg og Åbenrå, men de gå over til Samsø, til Kal

*) Måske kunde man ansætte 5 Kvaseladninger som Gænnemsnit.

« PreviousContinue »