Kristiania bymål: vulgærsproget med henblik på den utvungne dagligtale

Front Cover
I kommision hos Cammermeyers boghandel, 1907 - Norwegian language - 131 pages
0 Reviews
 

What people are saying - Write a review

We haven't found any reviews in the usual places.

Other editions - View all

Common terms and phrases

Popular passages

Page 132 - This book is due on the last date stamped below, or on the date to whieh renewed. Renewed books are subjeet to immediate reeall.
Page 28 - ... mot de hjemlige m-former hovedsaken for den; disse vogtet man sig for — og dermed også for ordet dem; og nominativen, hvis funksjonskreds var ukjendt, blev ene brukelig; i dette har de indvandrede sør- og vestlændiuger, for hvem m-formerne var ganske uvante, virket med.
Page iii - For den aller største del har jeg fundet mine hjemmelsmænd blandt straffanger på en strafanstalt i Kristiania, idet jeg har valgt sådanne hvis fortid gav grund til at anta at de kunde vulgærsproget godt.
Page 87 - Um byfolket skulle vera medvite um ein slik skilnad, måtte formene med u finnast i bygder som ikkje låg so langt ifrå byen. Ein kunne då tenkje på Romerike, men fara etter ju, ui verb på Romerike er mykje veike, dei fleste verb i klassa har Y der og. Ein må soleis segja at det Larsen her fortel...
Page 84 - ... ingen grund til at anta det motsatte — er denne utjævning inden ordenes bøining rimeligvis sket under foreningstiden fordi forbindelsen med utenverdenen da var livligere end før. Jeg tror ikke den...
Page 17 - ... repræsentert, til at det sedvanlige, hovedregelen, kan komme til sin ret. Det man hører hver dag, virker ikke komisk og blir derfor ikke tilstrækkelig benyttet af humoristerne.
Page 11 - Mellem begge disse Folks [Danskes og Normænds] Talesprog var stedse en characteristisk ForskjeJ. Endog imod Slutningen af det 18de Aarh. gaves der, hele Norge over, af gamle Folk især, ikke Faa saavel af Embedsmænd som af Kjøbmandsklassen, skjønt mest af Qvindekjønnet, der mindst befattede sig med Skrivning og Læsning, hvilke lidet eller intet rettede deres Tale efter Skriftsproget, men fulgte saagodtsoni alene Almuesproget.
Page 47 - Det sidste er for en stor del også tilfældet med dem som kun i inf. (og tildels i...
Page 17 - De tekster med humoristiske folkelivsskildringer som kunde antas for prøver på dialekten, er ikke skrevet for at være sproglige vidnesbyrd, og er det derfor heller ikke; de gir prøver...
Page 56 - ... foran dentaler. Meget synker vokalen dog ikke, så at jeg ikke tør sætte nogen bestemt forskjel.

Bibliographic information