Almindelig videnskabslære i grundtræk |
Common terms and phrases
absolut afgjørende almene altsaa Anlæg Aprioriske Artsbegreb Astronomi Atomer Australnegeren Begreb beroer Bestemmelser bestaaer Betingelser Bevidsthed Bevægelse Bevægelsesmængde Biologi bliver blot Brint Charakteer chemiske Chlor danne deels Eenhed eensidig Egenskaber eiendommelige Elektricitet Ellipse Empiri empirisk Enkelte Erkjendelse exacte existerende Ting Forestilling Forhold Form forskjellige Forstand forstaae Forudsætning Frihed følger første faae faaer Geologien Gjenstand gjælder Grund Grundlov Grændse gaae gaaer hvorledes høiere hører Idealismen Idee ifølge igjen immanente Indbildningen Individer indsees Inerti Keglesnit kjende Kjendsgjerninger Kraft Kritiken Kræfter Kulstof Legemer lige logiske Love Magnetismen mechaniske Menneske-Aanden Mennesket Mineralogi Modsigelse Maade maae Natur ning nødvendig Object objective Objectivering opfatte oprindelige organiske physiske Phænomener Positivismen Protisterne Realbegreb Realitet reflecterede Reflexer Reflexion Sandhed sandse Sandsningen sees Selvvirksomhed skaben Skjøndt Stofvirksomhed staaer subjective Subjectivitet svarer System særlige sætte saadan saaledes Teleologi teleologisk Tilfælde tænke Tænkning udvortes uendelig umiddelbare Undersøgelser Viden Videnskab vidt Villie virkelig Virksomhed viser Væsen væsenlig Aand Aarsag
Popular passages
Page 112 - Sandhed støaer og falder med den Grundsætning, at den endelige Subjectivitet , der objectiverer i Afmagt, overalt maa have sit ontologiske Æqvivalent i en uendelig, der objectiverer i Almagt. Den til Objectiveringen svarende Overgang fra Ideelt til Reelt, fra Begreb til Ting har ingen Mellembestemmelser og kan ingen have. Hvorledes skulde disse Mellembestemmelser vel være beskafne ? Logiske kunne de ikke være, thi man kan berige et Begreb med saa mange logiske Bestemmelser man vil , det bliver...
Page 111 - ... Naar nu den søgte Umiddelbarhed hverken kan være logisk eller ulogisk eller paa udvortes Maade føies til det Logiske , saa maa den vel være det Ikke-Logiske , hvortil det Logiske trænger, et nødvendigt Complement, hvormed det mættes, idet det forsvinder; dette Complement er det Antilogiske. Søge vi den logiske Rod, hvoraf det Antilogiske udspringer, saa finde vi den i Kategorien Magt. Magten i sin Umiddelbarhed er Realitetens Udtryk, og Udtrykket for Realitetens Umiddelbarhed er igjen...
Page 112 - Mulighed eller dens Virkelighed, med andre Ord: enten det Ideelle eller det Reelle, enten Mulighed eller Virkelighed, enten Begreb eller Realitet; et Mellemværende gives ikke. At ville fortætte Begreberne til Realiteter eller sublimere Realiteterne til Begreber er et speculativt Fuskeri, i lige Grad stridende mod Erfaring og sund Logik. Hele den virkelige Verden beroer paa et oprindeligt Udslag af Magt. Forkaster man Eenhedsmagten , den Alt begribende Selvmagt, saa forsvinder Realbegrebernes System...
Page 116 - Tilfælde formaaer, er: at existere. Med udtømte Begreber vilde Tingene existere ved Siden af hverandre, udelukkende hverandre, men for Resten ikke have det Mindste med hverandre at gjøre. Herbarts absolut positive Realer kunne herpaa tjene til Exempel. Denne skarpsindige, med exacte Analyser ihærdige Tænker led af den Fixidee, at ubetinget selvstændige Realer skulde kunne paavirkes af hverandre, uden at det i dem Positive forraadte noget Negativt. En besynderlig Modsigelse...
Page 110 - ... maa opløses, smeltes, luttres i den Negativitetens Ild, som giver Begrebet sin Idealitets Usandselighed og logiske Særpræg. Fra dette Synspunkt har Comte unegtelig Grund til at gjøre Skilsmisse mellem Begreb og Kjendsgjerning; thi hvad der gjælder om Kjendsgjerningen gjælder ikke om Begrebet. Man kan knuse en Steen, men ikke Stenens Begreb , man kan koge en Plante , men ikke Plantens Begreb, man kan skyde en...
Page 111 - Gjenstandsbestemrnelserne vare ulogiske og stode i Modsigelse med det Logiske, maatte Gjenstanden enten være begrebløs eller staae i Modsigelse med sit Begreb. Heller ikke kan det i Gjenstanden Umiddelbare være Noget, der adderes eller udenfra føies til det Logiske, som naar der i visse Logiker skjelnes mellem Gjenstanden selv og det i Gjenstanden udtrykte Begreb. Hvad skulde vel dette Noget være? Materialet, Materien? Men hvis Materien med alle sine Bestemmelser falder udenfor Begrebet, hvorledes...
Page 115 - ... Begreber. Det i Tingen realiserede Begreb er Tingens Natur. At enhver Ting virker efter sin Natur, betyder, at enhver Ting virker i Medfør af sit Begreb; men hvad er den virkende Aarsag? For dette Spørgsmaal frembyder Problemet om Begreb og Realitet en ny Side. Begrebet synes ikke at kunne være Aarsag: Tyngdens Begreb tynger ikke, Ildens Begreb brænder ikke, Stenens Begreb slaaer ingen Hund ihjel. Det maa da være Tingen, der er Aarsag. Men naar Tingen kun kan virke i Medfør af sit Begreb,...
Page 67 - Vi kunne indsee, at den objective Forstand i Tingene maa have sin oprindelige Grund i en vidende Forstand, i en fuldkommen Viden; thi en Forstand, som Ingen forstaaer, og som ikke forstaaer sig selv, er umulig.
Page 111 - Umiddelbare være Noget, der adderes eller udenfra føies til det Logiske, som naar der i visse Logiker skjelnes mellem Gjenstanden selv og det i Gjenstanden udtrykte Begreb. Hvad skulde vel dette Noget være? Materialet, Materien? Men hvis Materien med alle sine Bestemmelser falder udenfor Begrebet, hvorledes kan Begrebet da være udtrykt i den materielle Gjenstand? Naar nu den søgte Umiddelbarhed hverken kan være logisk eller ulogisk eller paa udvortes Maade føies til det Logiske, saa maa den...
Page 278 - Videnskabens Ret at revidere disse Forudsætninger, for at overbevise sig om, at de med deres overvidenskabelige Charakteer ikke indeholde Noget, der væsenlig strider mod Videns Natur og uafviselige Conseqvenser. Videnskaben faaer altsaa den dobbelte Opgave: at sikkre sig udelukkende Ret til at revidere Religionslærens objective Bestanddele...