Fysisk tidsskrift, Volumes 13-15J. Gjellerup., 1915 - Physics |
Other editions - View all
Common terms and phrases
absolut Acceleration Acetylen afhænger Afstand almindelig altsaa Anmeldelser antage Anvendelse Apparater Arbejde Atomer Atomvægt benyttes bestemme Bevægelse bliver Brint Bølgebredde derfor Draaber Einstein elektriske Elektrolyter Elektroner Energi enkelte Fald findes Forhold Formler forskellige Forsøg Forudsætning Frihedsgrader Fysik Fysisk Tidsskrift Fænomener følgende første faar faas ganske giver GJELLERUP Grund Grundstoffer gælder gøre gaar H. M. Hansen Hastighed Hjælp holder Hypotese idet imidlertid Katoden Kemi kemiske kendte kolloide konstant Kurven Kvægsølv Kvælstof lagttagelser Legeme Ligning Lorentz Luftarter Luften Længde magnetiske mekaniske Metal Metode Molekyler Maade Maal Maalinger ning nærmere Nøjagtighed omtalte Opløsninger P. O. Pedersen Parallakse periodiske System phil Plads Radialhastighed radioaktive Radium Relativitetsprincipet Resultater Rjukan smaa sort Legeme Spektret Spørgsmaal Sted Stjerner Stoffer Strøm Straaler stærkt Størrelse Svejsning Svingninger System særlig saadan saaledes Tabel Temperatur Teori Teubner Tilfælde Tryk Traaden tænke Udtryk Undersøgelser Uran Vand Varmefylde virkelig viser vist Vægt Værdi Ægalbumin
Popular passages
Page 48 - Tables annuelles de constantes et données numériques de chimie, de physique et de technologie. Publiées sous le patronage de l'association internationale des académies par le comité international nommé par le Vile congrès de chimie appliquée (Londres, 2.
Page 50 - Omraade, indenfor hvilket man plejer at skelne mellom de kortbølgede og de langbolgecle ultrarøde Straaler. Yderst til højre kommer man til de elektriske Bølger. som kan fremstilles ved at lade Elektriciteten svinge frem og tilbage mellem to almindelige Metalkugler gennem en Metaltraad (H ert zske Svingninger). Hvis vi gaar endnu et langt Stykke til højre, kommer vi op til M arconis og Poulsens Bølger, og hvis vi gaar et lignende Stykke til venstre, kommer vi ned til Rontgenstraalerne og y-Straalerne...
Page 53 - Man ser, hvorledes Kurven for Aluminium ved Vandets Frysepunkt endnu kun viser en ringe Afbøjning nedad; men ved flydende Lufts Kogepunkt er Atomvarmen allerede sunken til det halve, og ved Brintens Kogepunkt er den kun en ganske lille Brøkdel af 6. Denne Formindskelse af Atomvarmen ved lave Temperaturer kan, som E instein har paavist, forklares ved Kvantehypotesen. En Forestilling om, hvorledes dette gaar til, l'aar man gennem følgende Fremstilling, som skyldes \ernst.
Page 55 - De ligger ved 2,7 /<. 4.3 /t og 14,7,«. er Centralkræfter, kommer man til det Resultat, at Topvinklen i den ligebenede Trekant, som Molekylet danner, maa have Værdien: 154,0° eller 40,6°. Der aabner sig altsaa ad denne Vej en Mulighed for at bestemme Molekylernes Form nøjere, end man hidtil har kunnet gøre det. 3. Varmefylden af faste Stoffer. Foruden ad optisk Vej kan man skaffe sig Oplysning om Atomernes Bevægelser ved Undersøgelse af Sloffernes Varmefylde, idet et Stofs Varmeindhold jo...
Page 60 - Tanke kan desværre ikke gennemfares, hvad følgende Ræsonnement hurtig kan overbevise en om. Hvis vi tilfører et Stof Energi i Form af en bestemt Slags Straaler, vil den tilførte Energi som oftest udstraales igen i Form af andre Straaler. Dette fordrer, at de oprindelige Energikvanter maa være omdannede i Stoffet. Man kan for at klare denne Vanskelighed antage, at det kun er i Materien, at Energien er kvantedelt; naar Energien afgives til Æteren ved Straaling, mister den her sin Kvantestruktur.
Page 55 - Trappeknrven, og desto større følgelig ogsaa den Formindskelse i Energiindhold, som Kvantehypotesen medfører. Det er ogsaa let at indse, at Kvanterne i Diamant virkelig maa være usædvanlig store og i Bly usædvanlig smaa. Diamant er jo et Stof, der udmærker sig fremfor alle andre ved at forbinde en lille Atomvægt med stor Haardhed; dets Atomer or lette og samtidig bundne sammen med meget stærke Kræfter.
Page 51 - Atomlæren har i de senere Aar været i stærk Udvikling. Det er navnlig de følgende fire Fremskridt, der har kendetegnet Udviklingen. For det første er det ad mange forskellige Veje lykkedes at bestemme Atomernes virkelige Størrelse med betydelig Nøjagtighed*) . Dernæst er det konstateret, at ogsaa Elektriciteten er atomistisk bygget, og Elektricitetens mindste Smaadele har faael Navnet Elektroner**).
Page 90 - Storrelser, der ere beslægtede med det Aandelige i Tilværelsen, beslægtede med den Fornuft, som gjennemtrænger Naturen og som i Mennesket er kommet til Selvbevidsthed og Erkjendelse af det Fornuftige i Naturen, saa var det mig ogsaa klart, at hvis der er Sandhed i den Følelse, vi have i vort Indre , at den menneskelige Aand i sit eget Væsen bærer Vidnesbyrd om sin Udødelighed, saa maatte der ogsaa være Sandhed i den Tanke, at Naturkræfterne selv ere ophoiede over Forgængelighed.
Page 90 - Kræfter bestandigt have været virksomme i at udvikle •Verden til det Maal, som var givet med Skabelsen selv. Det var ved disse Kræfter, at Himmellegemerne have udviklet sig af den første uhyggelige...
Page 88 - Candidat Colding, hvorover Selskabet har forlangt vor Betænkning, er, at de Kræfter, som tabes for Maskinvirkningerne ved Gnidningsmodstand, Tryk osv frembringe indvortes Virkninger i Legemerne f. Ex. Varme, Elektricitet o. dsl., og at disse forholde sig som de tabte Kræfter. For at bestyrke sin Mening har han anstillet en Række af Forsøg over den ved Gnidningen frembragte Varme.