Annaler for nordisk oldkyndighed

Front Cover
J.D. Qvist, 1836 - Archaeology
 

What people are saying - Write a review

We haven't found any reviews in the usual places.

Other editions - View all

Common terms and phrases

Popular passages

Page 187 - Aar blev skaanet for Ildsvaade. Andre pleiede at lægge en stor Pude paa Gulvet mellem to store tændte Lys; derpaa skulde alle Husets Folk sætte sig, den ene efter den anden, og drikke Eldborgs Skaal eller Minde i en Træskaal, som siden skulde kastes bag over Hovedet ud paa Gulvet. Efter den Stilling, i hvilken Skaalen da kom, op- eller nedvendt, spaaede man om Liv eller Dod i det da begyndende Aars Tid. Lignende Libationer og Spaadomme af den bortkastede Offerskaals Stilling bruges endnu ved...
Page 184 - Rettigheder. 2) Templet eller Offerstedet, der ogsaa i de hedenske Tider havde sin Kirkefred, og da var bestemt til Menighedens fælles Maaltider og Drikkegilder til Gudernes Ære. 3) Tinget, Tingstedet, fra hvis ældgamle Tingfred den, som endnu hævdes af vore Love, har sin Oprindelse; — derfra overfOrtes og Benævnelsen, i mere udstrakt Betydning, til Tingsognet, Herredet eller Jurisdictionen, ja endog til Lov og Ret overhoved.
Page 188 - Olbolle paa Skjodet og Hænderne paa Ryggen, med Munden optog man Bollen, uddrak Oliet og med Hovedet kastede den bag over ; hvelvede da Bollen maatte man do'ei dette Aar; hvis ikke, da havde man den Lykke endnu engang at drikke Elbiors-MinAe.
Page 178 - Indflydelse paa Livet Hedningerne fandt sig overbeviste. Heraf opstod Himmellegemernes guddommelige Tilbedelse og ligeledes Astrologien med dens vidunderlige Spaadomme om det Tilkommende, af Stjernernes forskjellige Bevægelser og Stillinger. Ligesom de Gamles Phantasie saaledes befolkede Himmelen med straalende Guddomme, saa fik ogsaa Skyluften eller Jordens Dunstkreds sine egne styrende Aander. Her viste den vældige Tordner sig med funklende Glands og knusende Kraft; ofte valgte han de hoieste...
Page 182 - Ilden« gavnlige Brug, forenedes de i særskilte Familiekredse, ved et fælles Arnested, i Huler, Telte eller Hytter. Arnens almindelige Helligdom fremlyser af de den betegnende Ords Betydning og Slægtskab blandt forskjellige Folk, dog mest af samme Menneskestamme.
Page 183 - Familieforlmnd under fælles Overhoveder, som i de ældste Tider besorgede dets offentlige Gudsdyrkelse paa et vist helligt Sted, bestemt til Offringer, samt Rets- og Folkeforsamlinger. Disse fastsattes til bestemte Tider og holdtes med visse Festligheder ved et fælles Alter eller almindelig Arne, som derfor af Grækerne kaldtes xo£vr| s'ffTi'a, af Romerne focus publicus.
Page 179 - Guder og andre dem underordnede, men de deelte endog Jorden mellem mangfoldige Elementaraander (i Luft, Hav, Jord, Klipper, Floder, Kilder, Træer osv) og de mere materielle Mennesker. Derimod troede man, at Afgrundens Svælg, som deels bestod af den indbildte, nederste og hule Halvkugle af Verdens Sphære, deels omgav den som det yderste Morke, der især beboedes af onde og mod Menneskene fiendtlig sindede Væsener. Nattens Dunkelhed frembrod over Verden fra Urmorkets Huler i Dybet; derfra opstod...
Page 183 - Menneskene til smaa huslige Samfund; — i dette fjerne Old kjendte man intet helligere end Arild eller Husilden, fordi Arnen oprindelig tillige var Guddommens Alter, helliget den ved jævnlige Libationer og andre smaa Offringer. Den betragtedes endog som et helligt Fristed for Fremmede. Ved Culturens Fremskridt forenede hele Stammer eller Folkehobe sig til en Art af...
Page 181 - Herre, — mild og velgjiirende som Himmel varmen , mod dem, som dyrkede ham rettelig, men for de Ugudelige var hans Vrede en fortærende Ild. Desuden troede man at Menneskets Sjæl kom fra Gud og at den egentlig var en himmelsk Gnist, som vedligeholdt Blodets og Legemets Varme; veg denne derfra, var det ude med Livet, og Sjælen vendte tilbage til sit guddommelige Udspring, eller til det Sted, som anvistes den af den hoieste Magt. Herved...
Page 178 - ... Stillinger. Ligesom de Gamles Phantasie saaledes befolkede Himmelen med straalende Guddomme, saa fik ogsaa Skyluften eller Jordens Dunstkreds sine egne styrende Aander. Her viste den vældige Tordner sig med funklende Glands og knusende Kraft; ofte valgte han de hoieste Alper til sit jordiske Opholdsted, naar det behagede ham at nedstige fra det egentlige Gudebjerg, som hvælver sig over Jorden, nemlig Himmelen selv, saaledes som den viser sig for det menneskelige Oie.

Bibliographic information