Færöiske kvæder, Volume 1

Front Cover
 

What people are saying - Write a review

We haven't found any reviews in the usual places.

Other editions - View all

Common terms and phrases

Popular passages

Page 54 - Artala kongur, hann tekur til orða svá: fájið honum eina jallsdottur at sova hans armi á. 200. Fingu teir honum jallsdottur at sova hans armi á, hann gat svein uið jallsdottur sum seJgan sigir frá.
Page 163 - Dette er ikke heste, men Gudruns trolddom, som er ristet mod os." Gudrun går i urtegården, leser to örne og sender dem ud i havet. De komme ud og sætte sig på den salte se, da voxer uvejret i sky, belgen bryder på strandbredden ; vejret var så hårdt, at belgerne rejste sig lige nede fra havets bund; alt dette voldte den trolddomskyndige Gudrun. Vejret rasede, så kæmperne blegnede; Gunnar gik i loftingen, Högne stod ved roret; han styrer således, at det hvide skum bruser fra skibet.
Page 185 - Omkvæde: Lytter til, kvinder, en karl er kommen i dands; gud lade ingen jomfru undgælde ham. Kongen kommer ind årle om morgenen og taler til de glade kæmper: „I skulle drage om hele landet at indbyde brellopsfolk. Selv kan jeg regne mig til en kæmpe, prevet i heltegerninger; rider da hen til Sigurd, som vel må kaldes den stærke; rejser til Hunaland at byde de gamle kæmper; jeg kender vel Asmund Rærlingsön og hans gode kæmper.
Page 170 - Han tog kniven og skar hende i armen; så fast sved det i hans hjærte. Högne mælede: „Det feler jeg på mig selv, at du er min moder." — „Her du det, min sön Högne, hvad jeg nu siger dig; din fader Högne had dig hevne sig, om du levede. Tag dette runebælte og bind det om din lænd, det kan lukke alle låse og lindre alle sorger. Jeg giver dig det gode sværd, som din fader fik ud af fjeldet. Jeg giver dig både guld, gods og mange rede ringe; modtag nu dette, min kære sön, og hevn...
Page 160 - Gudrun går i verden rundt og holder i Granes tömme. Hermed ender jeg denne sang. Tredje sang: Högne. (l — 10.) Gudrun sidder i Jukegårde og bærer så tung sorg, hun trolover sig ikke med nogen ædling efter Sigurds ded. Artala går i sin hal og beder sadle sig hest: „Nu skal jeg ride i Jukegårde for at fæste fru Gudrun.
Page 160 - Gudrun rejser sig op og to'rrer blodet af; hun kysser hans mund og siger : },Jeg skal hevne Sigurd, om jeg bliver i live." — (231 — 238.) Gudrun går ind i salen, afferte sig sin rede kjortel og sörgede hele sit liv over Sigurds ded. „Her det, min kære datter, sörg ikke over Sigurds ded, kong Artala i Hunaland. han mangler ej reden guld.
Page 198 - Thidriks kæmper hjælp." — (91—98.) Han lod da det forgyldte skib drage på ruller ned til seen; de sejlede den lange vej over Singjarfjord og streg ikke sejlene förend ved Selgjaland. Der kaster Virgar anker og' stiger på land med begge dvergemeerne. Han fulgte dem i den grönne lund Singjant, og lod slå borge til dem, at de der skulde sidde inde og bære og virke silke. Derpå drog Virgar atter til Thidrik den stærke: ,,Når jeg i ni vintre har fert kongens banner på...
Page 162 - De skyde da det store skib ned fra nestet; det leb med stor fart, men stod fast, idet kelen gravede sig ned i jorden, siden skummede den i seen. Masterne vare malede, plankerne vare nye, stavnen og roret var af reden guld, sejlet var hejset op i toppen, de forgyldte flöje legede for vinden midt op i skyerne. — (50 — 60.) Högne vinder sejl i rå, de sætte ud i havet; Grimhild vender grædende tilbage til Jukegårde: „Far vel, min sön Högne, jeg ser dig ej i live ; jeg kender .vel min datter...
Page 170 - Helvig svarede : ^Du. bærer höjere krone, du skal ferst gå ud." — (220— 230}. Gudrun vil pine Helvigs unge sön ; Helvig tager derfor Gudruns unge sön og lægger i sin vugge, men sin egen sön lægger hun i Gudruns vugge. Gudrun går ind i hallen og ser sig om så vide; hun tager den unge dreng og skærer hans hoved af; hun voldte sig således stor sorg, idet hun dræbte sit eget kære harn. Högne voxede op i' riget til så gæv en mand ; kong Artala opfostrede ham.
Page 167 - Brynhild Budledatter, den væne viv; mig elskede Gudrun Jukedatter, og derfor måtte jeg lade mit liv. Brynhild elskede mig så såre, hendes hjærte brast efter min ded; Gudrun gave I guld og gods og mange rede ringe. Rid du nu hjem igen til hallen med glæde, jeg går atter til hedningeskoven så vide over verden." Högne red nu hjem, da stod atter Artalas hele hær udrustet imod ham. Högne rider ind i hæren, gnisterne ryge af hans sværd, foden rerer ikke ved selve jorden, han træder kun på...

Bibliographic information