Historiske fortaellinger om islaendernes faerd hjemme og ude, Volume 3Guðbrandur Vigfússon F. Wøldike, 1863 - Old Norse literature |
Other editions - View all
Common terms and phrases
anseelse Arnkel Arnor Björn Blig blive boede Bolle Bredefjord brødre bød Börk börn datter Derpå drab drog dræbt død dören eder Egil Erik den Røde fader faldt fjeld Frodå frænder færd følge förend Gest gik hen gilde give godt Gudrun Gunnar göre gården Haldor Halsten Helge Helgefjeld hende heste Hjardarholt hjem hjælp holdt Hrapp Hrefna Hrut hvorledes hvorpå höj hørte Höskuld høsten høvding hånden imellem Ingjald Island kaldte Katla Ketil Kjartan kong Olaf Kotkel kvinde lade landet ligeså længe løb mand Melkorka mænd mærke måtte Norge næste Osvifs sönner rejse råd sejlede skibet skönt Snorre Gode spurgte spyd Stenthor stod strax stærk större stå svarede Svenke sværd sætte sön sår tage talte Thor Thoraren Thorbjörn Thorbrands sönner Thord Thordis Thorgerde Thorgils Thorgrim Thorgunne Thorkel Thorleik Thorolf Thorsten Thuride trælle tænker Ulfar venner Vermund Vigdis vinteren viste ærende
Popular passages
Page 91 - ... der gjort ild som sædvanlig, og da den var kommen i brand, kom Thorod ind med sit følge, alle våde, de satte sig ved ilden og gav sig til at vride vandet af deres klæder. Næppe var de komne til sæde, så kom Thorer Vidleg, som nys var begravet ved kirken, med hans seks følgesvende, de var alle fulde af jord og rystede deres klæder henimod de andre. Folkene i huset flygtede bort fra ilden, som man hverken havde lys eller varme af den aften. Tilsidst blev der gjort ild to steder, gengangerne...
Page 90 - ... ind i stuen . . . Han gik med sine ledsagere langs forbi bænkene hen til ilden, brød sig om ingens hilsen og satte sig ved den, men folkene flyttede bort, og de andre blev siddende der, til ilden gik ud. Således gik det hver aften, sålænge arvegildet varede Om aftenen efter at gildesmændene var borte, blev der gjort ild som sædvanlig, og da den var kommen i brand, kom Thorod ind med sit følge, alle våde, de satte sig ved ilden og gav sig til at vride vandet af deres klæder. Næppe var...
Page 262 - ... lure på os, ikke lægge så noje mærke til, om det er kvinder eller karle, der ride; give de os blot en kort tid stunder, så skulle vi snart have mænd samlede til os, og da kan det endnu blive til hvad det skal. Kvinderne rede bort, fire tilsammen. Thorgils frygtede imidlertid for, at der kunde være kommet nys om dem; han bad derfor de andre at tage deres heste, og skynde sig afsted. De gjorde så. Men forend de vare komne til hest, kom en mand ridende skarpt til dem; han var lille af væxt,...
Page 225 - ... imidlertid, at Gudrun var tidlig på benene strax da solen var stået op1); hun gik hen til sine brødre, der lå og sov, og tog i Ospak, så at han strax vågnede op tilligemed de andre brødre. Da Ospak nu så, det var hans søster, spurgte han hvad hun vilde, siden hun var så tidlig på benene. Hun svarede , hun vilde vide hvad de havde i sinde at tage sig for om dagen. Ospak sagde, de vilde blive rolig hjemme, der var nu ikke stort at bestille. »Det passede dejlig med eders tænkemåde«,...
Page 15 - ... et helt samfund. Det bekræftes også andre steder: en aften i høsten, da fårehyrden drog ud efter noget kvæg, nordenfor Helgefjeld, så han, at fjældet var åbent imod nord, og inde i fjældet så han store ilde og hørte megen glam og hornlyd. Og da han lyttede til, om han kunde forstå nogle ord, hørte han, at man hilste Thorsten Torskebider velkommen tilligemed hans ledsagere, og der blev sagt, at han skulde sidde i højsædet ligeoverfor sin fader. . . . Næste morgen kom nogle mænd...
Page 291 - Geller, som da var fjorten3) år gammel, overtog nu husets bestyrelse med sin moder, samt høvdingskabet; og det viste sig snart, at han var vel skikket til at være formand. Gudrun blev meget gudfrygtig; hun var den første kvinde på Island, som lærte psalteret, og tilbragte en stor del af natten i kirken med bon. Bolles datter Herdis var da jævnlig med hende om nætterne; thi Gudrun elskede hende meget. En nat, fortælles der...
Page 141 - Olaf, at det kunde nok ske; hvorpå de overlagde alt dette rned hinanden, men alting skulde dog holdes hemmeligt. Hoskuld talte til Olaf om han vilde ride til tings med ham; men denne foregav, at han ikke kunde for sine hussysler, da han vilde indrette en lammehave ved Laxå; og da Hoskuld syntes godt om, at han således tog sig af hussager, så red han til tings. Imidlertid lavedes der til bryllup på Lambestad, og Olaf forestod hele akkorden. Han fik tredie hundrede i varer forlods, som der ikke...
Page 210 - Han havde hørt deres samtale, yttrede sin tilfredshed dermed, og sagde, der var ingen skade sket. Hrefna sad endnu med linet på. Kjartan betragtede hende noje, og sagde: »Det klæder dig smukt, Hrefna, og det er nok det bedste, at jeg ejer begge dele, både lin og mø«.
Page 143 - ... imod; men sejlet var oppe, og vinden kun svag. Folkene sprang strax op , og bade Orn dreje af fra land , om det var muligt. Olaf sagde, at det ikke var muligt; »jeg ser«, når hin ønskede ham lykke og velsignelse dertil. Efter sammenhængen skulde man imidlertig tro, at her burde læses: at det var Olaf, der bad dem om, til alt deres andet venskab nu også at foje deres lykke. sagde han, »båder1) på begge skibsborde og helt foran skudstavnen2); firer sejlet det snareste l kunne, og lad...
Page 124 - Thord svarede, at han holdt ikke af, at der kom slige fremmede, og sagde, at han kunde jo hvile sig næste dag over, hvis der intet var i vejen med ham, men ellers måtte han skynde sig bort. Vigdis sagde: »Jeg har allerede ydet ham gæstevelkomst, og vil ikke tage mine ord tilbage, skont han just ikke har alle til venner«.