Den oldnorske of oldislandske literaturs historie ...G.E.C. Gad, 1898 |
Other editions - View all
Common terms and phrases
afgörende afsnit altså anføres angår antage Ares B. M. Ólsen begivenheder begynder bemærkning betydning Bisk biskop bliver Bredefjorden bægge derimod digtet død Egill Einarr endogså enkelte findes Flat forf forfatter forhold forskellige fortælles fortælling fremstilling følgende første gamle ganske gejstlig Gisle godt grund Gudmund Gunnlaugr göre Hakon Harald Harald gille Harald hårfagre Háttatal hdskr hedder helt historiske Hrafn hører høvding indhold interpolation interpolerede Island islandske jarl Jón Sigurðsson kaldes kamp kender kilder kong kongesagaer kort landnam linjer Magnus Magnus barfod Magnus Erlingsson mand Maurer mænd mærke måde måtte navnlig Njála Norge norske næppe nævnes nævnte nöjagtig Oddr Olaf omtales oprindelige personer sagaen sidste Sigurd Jorsalfar sikkert skjalde skrevet skönt slutning slægtsagaer Snorre spörgsmål steder Sturla stærkt större synes særlig sön sönner sådanne tildels tilfælde tilföjet Torkel Torstein tradition udtryk vers versemål versene viser vistnok værk ældre øvrigt årh
Popular passages
Page 5 - Operae pretium duxi, vir illustrissime, pauca haec de antiquitate regum Norwagiensium breviter annotare, et prout sagaciter perquirere potuimus ab eis, penes quos horum memoria praecipue vigere creditur, quos nos Islendinga vocamus, qui haec in suis antiquis carminibus percelebrata recolunt.
Page 257 - ... som der behøves; men de udelukker dem, som ikke svarer til udtalen i deres sprog. Efter deres exempel har jeg nu, (da vi tilhører...
Page 412 - ... samme betydning. Det er også en efterligning af Åre, når Gunnlaugr efter eget sigende har givet sin bog til den lærde Gissur Hallsson, for at denne — han beholdt den i to år — skulde udtale sin dom derom. Når Gunnlaugr holder så meget af at lade sine personer holde taler, tror jeg, at også dette er en efterligning, nemlig af hans abbeds, Karls, Sverrissaga. Ligesom kong Sverre holdt flere taler, mente Gunnlaugr, at det kunde være passende, at hans helt, kong Olaf, også holdt taler,...
Page 4 - scelera, homicidia, perjuria, parricidia, sanctorum locorum contaminationes, Dei contemptum, non minus religiosorum depraedationes quam totius plebis, mulierum captivationes et ceteras abominationes quas longum est enumerare"42.
Page 384 - ... medtaget. Dette behøver dog ikke at have nogen videre betydning. Ganske vist har Eirikr ikke kunnet undgå at skrive om Eysteins delagtighed i Sigurds fald, ligesom også om striden mellem Eystein og Inge. Dette antager jeg han har gjort, men fordi Eysteins historie toges med for så vidt som den berørte de to hovedpersoners, blev bogen lige fuldt kun om Sigurd og Inge og ikke tillige om Eystein; om dennes vesterhavstog har der sikkert intet stået hos Eirikr. Det var ') Således Maurer: Ausdriicke...
Page 197 - Kongen spurgte, om han forstod sig paa noget, men han sagde, at han kunde Sagaer. Da sagde Kongen, at han vilde tage imod ham. Til Gengæld skulde han forpligte sig til at underholde enhver, som forlangte det, Det gjorde han nu og blev yndet af Hirdmændene. De gav ham Klæder, og Kongen gav ham Vaaben i Haand.
Page 188 - Omtr. 160—70 nævnes uden nærmere betegnelse, men også disse må henføres direkte til Norge ; i andre kilder vil man da også finde nogle af disse betegnede som indvandrede fra Norge. Det bliver i alt godt og vel 300, hvortil kommer 5 svenske og danske udvandrere. I modsætning hertil er der kun i alt 36, der siges at være komne fra Syderøerne, Irland, Katanæs...
Page 382 - ... oplysninger kan vi nogenlunde danne os en forestilling om Eiriks fremgangsmåde og forfattervirksomhed. Han foretager sig at skrive om et tidsrum i Norges historie, der er en del af hans egen levetid; for at kunne nå sit mål på en tilforladelig måde rejser han, vistnok flere gange, til Norge og forhører sig der hos de kyndigste folk, der af egen erfaring og selvsyn var første rangs hjemmelsmænd.
Page 369 - At Are selv bagefter har kunnet indse at det var nok sä heldigt at have de islandske forhold samlede og for sig, er kun, hvad vi vaentede af en mand med bans skarpe blik for, hvad der var ensartet og sammenherende.