Den ældre Edda, Volumes 1-2C. Steen, 1870 |
Common terms and phrases
Alfer Alvis Andvare Aser Aserne Asynjer Atle Blod Broder Brynhild Brynje brænde Brødre Budles bød Börn drikke Dværg døde Eder ejed Fader Fjældet Frey Frigg Frøja Fyrste först Fåvne Gejrröd give Gjukes Datter Gripe Guder Gudrun Guld Gunnar Gæst gæve går Gårde Harbard hedder Hejmdal Helge Helt hende Hest hjelmklædte hjem Hjerte Hjörvard Hoved Hrimgerd Hunding hævne Högne höje höjt Hånd hårde Jætte kalde Kamp kender Konge Kvinde kække Kæmper Land Lodfavne Loke længe Mand Midgård Mjød monne mægtige mælte Mænd Møen Nidud Norner Odin ondt Ormegård Ottar Regin Runer Råd sagde Sale Sang Sigmund Sigrun Sigurd Sinfjötle Skibe Skirne Skjolde skönt Slægters Skæbne venter Slægtninge snilde Suttungs Sværd Svåva Sön Sönner Søster Sår Thor Thrym tykkes tyktes Valkyrje Vaner Vavthrudne véd vís volder Vrede vældige Vølund Vølven Yggdrasil ædle Ædlinge årle
Popular passages
Page 35 - Ven for sin Ven skal en Mand være, for ham og for hans Ven; men ingen Mand skal sin Uvens Venners Ven være. Ved du en Ven, som vel du tror, og vil du godt af ham vinde: Sind du blande med ham og Gave skifte, ofte gaa ham at gæste! Har du en anden, som ilde du tror, og vil dog godt af ham vinde: — fagert du mæle med ham og falskt det mene, giv løs Tale for Løgn! Men Respekten for Venskabet kan ogsaa faa et meget smukt Udtryk: Stor Omvej er der til Uven, om end...
Page 105 - ... hørte sit navn blive nævnt, faldt han død ned, og man slap således at betale byggelon." 10 I et vist sammenhæng hermed står også episoden i Fdfnirsmdl, hvor Sigurd på Fåvne's sporgsmål ikke tor nævne sit navn, men svarer „Herligt dyr jeg hedder...
Page 41 - Son er bedre, om end sent han fødes, naar Faderens Liv er ledet. Sjælden Bavtastene ved Vejen stå, når ej Frænde dem rejser for Frænde.
Page 43 - ... lære, thi med alder vokser visdom. Du skal rejse dig for det grå hår og ære oldingen har 3. Mosebog (19.32)6). Håvamål har en række andre gode råd, der næsten alle genfindes som ordsprog i forskellige lande, også i Danmark: Ved kvæld skal dag du rose, din kone, når hun er brændt, sværd, når det er prøvet, mø, når hun er givet, is, når du er kommet over, øl, når det er drukket. Det første går måske tilbage til den græske vismand Solons ord til Krøsus om ikke at prise...
Page 37 - ... (1003), og dåre giver ord ud og tager hug igen (120). Den lovprisning af visdommen, der stadig kommer til orde i Salomons ordsprog, finder vi også i Håvamål: Bedre byrde bærer ej mand på vej end meget mandevid. Bedre end formue det tykkes på fremmed sted. Det er den fattiges frelse. Og dog: Vis til måde skal hver mand være, aldrig han være for vis. Thi vis mands sind bliver sjælden glad, når alt for vis han er. Ad den gråhærdedes ord skal du aldrig le; ofte er det godt, som de gamle...
Page 124 - Men jeg sagde ham, at jeg svor en Ed derimod, at jeg ikke *) Vedets Hærger 0: Ilden. vilde giftes med nogen Mand, som kunde ræddes.'— Han svarer og beder hende lære sig Visdom, hvis hun havde Kundskab om alle Verdener.
Page 127 - ... spor, på glass og på gull og på lykketing, i vin og vørter og på gammenssete, på Gungnes odd og på Granes bryst, på nornens negl og på uglens nebb. Alle som var inn skåret, ble av skavet, blandet i hellig mjød og sendt på vide veier. Somme er hos alver, somme hos æser, somme hos de vise vaner, somme hos manneslekt. Det er bokruner (eller botruner? se A. Liestøl, Viking 1963, s. 41), bergeruner, ølruner og herlige gagnruner for hver...
Page 46 - ... internationalt billede (Benas 34, sml. Gaal 2, Singer I 160). Folkevisen tilføjer dog retfærdigvis, men vistnok for egen regning: Sådan er ungersvend i sin tro, alt som man træder på trøskebro (Mau 11042). Håvamål er dog inde på det samme: Nu vil jeg tydeligt tale, thi jeg ved de to ting: Ustadig er mand mod mø. Fagrest vi tale, når falskest vi tænke, sligt dårer de snildes sind. Og Syv: som ukrudt tykt i urtebed, så falskhed er i kærlighed (Mau 1903). Mens tankegangen i ordsprogene...
Page 38 - Årle skal opstå, hvo anden mands liv vil have; sjælden får liggende ulv sig et lårben, eller sovende mand sejr. Årle skal opstå, hvo der har arbejdere få, og gå at se til sin gerning. Meget forsinkes, når man sover om morgenen, raskhed er halve rigdom. Det er en moral, der næsten kendes hos alle folk (Gaal 549—50, Singer I 12, II 54). Hvo årle ris, han vorder mangt vis siger Låle (9 = 562). Nu bruger vi i reglen det oprindelig latinske 4) Sml. Finnur Jénssons udgave og tolkning, Kbh.
Page 95 - Hvad er det for en Fisk, som render i Flod og kan ej for Ve sig værge? Løs nu dit Hoved nd fra Hel; skaf mig Flodens Flamme." Gedden. 2. « Andvare jeg hedder; Oin hed min Fader ; i mangen Fos har jeg faret. En ynkelig Norne bestemte i Oldtid, at jeg skulde i Vandet vade.