annaler for nordisk oldkydighed

Front Cover
 

What people are saying - Write a review

We haven't found any reviews in the usual places.

Selected pages

Contents

Other editions - View all

Common terms and phrases

Popular passages

Page 298 - Vi have således set, at hærmændene ikke fik jorder eller gårde til len, men sold; heller ikke styresmændene. Der er da kun et tredie forhold tilbage: bestyrelsen af kongsgårdene med deres underliggende gods. De bestyredes af bryder, og af brydeforholdet udviklede sig lensforholdet. Men disse lensmænd vare kun embedsmænd eller befalingsmænd på kongens vegne. De udevede...
Page 283 - ... at de heller ikke kunde uddele noget til deres krigere. Ydermere er det et bevis på, at det var noget usædvanligt, at jorder af kongen bleve givne til hærmændene, når der om Erik Lam berettes, som noget dadelværdigt, hvorledes han forærede domæner bort til dem, der havde hjulpet ham i krigen mod Oluf: vetera regum latifundia in eos maxime, quorum forti opera adversus Olavum usus fuerat, dono contulit...
Page 244 - ... på forskellige jurisdiktioner , forskellige klasser domte af forskellige dommere: i Vederlagsretten har kongens hird sine dommere, klostrene have sine, længer hen danne gilderne sin jurisdiktion, os fr. Herved synes udtrykket , at alle havde samme dommere , næsten at se ud som en floskel. Og overhovedet, hvorledes skulde idéen om denne så meget ophojede frihed, der næsten pludselig afløstes af en skammelig trældom, kunne bestå med det vi vide om statens og staters udvikling i almindelighed?
Page 248 - ... og sørgede dér for dens vel. Kun han havde ordet og magten på tinge; hans undergivne vare kun hans følge, vare kun dér for at understøtte hans ord og sætte hans villie igennem. Kongen stod på den ene side med sit følge, bonden på den anden med sit; hver havde sin taler. Således var uden tvivl den oprindelige forfatning, og man kan ikke let skonnc , hvorledes den skulde have været nogen anden.
Page 338 - Person skulde man altsaa conseqvent vente lagido, og folgelig af tdujan tavido, hvilket netop er den i Indskriften brugte Form. Indskriften viser sig altsaa i dette Stykke endog renere eller mere uforvansket i sproglig Henseende, end de forhaandenværeude Manuskripter af Vullilas Bibeloversætlelse, og man kan endog ved Hjælp af Indskriften restituere den tabte Form af de svage Verbers l pers. sing. præler. indicativ.
Page 303 - Nu lader det sig vel tænke , at en samling af fri mænd forenedes om , at opgive deres samlede frihed , og at undergive sig én herre og husbonde ; sligt har vistnok også fundet sted; men der er heller ikke noget urimeligt i, at én herre og husbonde fra først af tilegnede sig en stor landstrækning, delte den i lodder, og uddelte disse lodder til sine venner, frigivne og trælle. Rothe har allerede anført det bekendte norske exempel, og i fællesskabets natur ligger der intet, som kan gore det...
Page 323 - Guldborg vel ikke har ganske uret, nar han værende selvejere. Dels ejede de nemlig , i forhold til landets opdyrkning , mere end disse i almindelighed besidde, dels kan der• ikke være tvivl om, at også de foretoge sig rydning og opdyrkning, anlagde torper, fiskerlejer o.
Page 324 - Holtingerne (Holstenerne) Echlev og Astyr indviede de to Horn«. Rafn har tydet yr-runen rigtigt, men da tolkningen i øvrigt er forfejlet, kom det ikke til at betyde noget. foretrække for en anden, der, medens den tillægger eet og samme Bogstav forskjellige Værdier, dog kun frembringer en tvungen og saa at sige psychologisk umulig Mening i et problematisk, idetmindste hidtil ubekjendt, Sprog
Page 319 - Mødte disse fæstere , for såvidt de vare fri mænd , på tinge , hvilket vi ikke vide , så kunde dog deres villie , just fordi de tilhørte kongen, hvis den var kongens imod, ikke komme i synderlig betragtning. Denne kongens ejendom , der især i de ældre tider har været meget betydelig , gik som kronbesiddelse...

Bibliographic information