Røster: digte

Front Cover
Det nordiske forlag, 1897 - Danish poetry - 102 pages
0 Reviews
 

What people are saying - Write a review

We haven't found any reviews in the usual places.

Selected pages

Other editions - View all

Common terms and phrases

Popular passages

Page 54 - Hjerte atter kender; den Tanke her, som fryded mig, slog ogsaa ned i ham, der drog den stærke Streg; jeg nikker til ham bag vor Bog og trykker tavs de døde Hænder. De døde Hænder! Nok et Spor. Lidt Aske ned i Bogen fløj — o Ven, som nu er Støv i Jord! — hin Kvæld, hvor Mindet gerne vanker, da Arm ved Arm vi sad og røg alene to en hellig Jul med munter Spøg og nød som Festens stærke Sul den gamle Herres frie Tanker.
Page 51 - Du bringer Sagn om fordums Flid, da tyst en Bog mod Lyset skød, og Tanken stod sin fulde Tid, til Ordets Frugt blev gul og moden; en god og ærlig Kost de nød, hvor nu en hæs Fabrik er fyldt med Bark for Brød, der læsses af hvert Aar forgyldt blandt andet Gøgl i Juleboden.
Page 89 - Vi har er stort og helligt håb, som trodser år og dag, og jærnets skarpe sejersråb og jærnets tunge slag: Søgt kan vorde set! To kan blive ét! hvo har vel gransket det, som ej er sket! De planted nælder i vor grund, vi sad med hånd i skød; de drev os ud med magt og mund, og markens frugt de brød.
Page 89 - ... kan blive ét! hvo har vel gransket det, som ej er sket! De planted nælder i vor grund, vi sad med hånd i skød; de drev os ud med magt og mund, og markens frugt de brød. Dog det gule korn fylkes som tilforn frem over nældegift og pigget torn. Vi ser vor fremtid fast imod, om også den er grå, med trøst, fordi vor sag er god, men tyst, for vi er få. Selv om håbet veg, ingen sagen sveg, ej er retfærdig mand om kinden bleg.
Page 1 - ... jeg nød, jeg nyder, og jeg giver, hvad jeg gav. Ræd jeg vendte bort mit Aasyn, Jorden gynged for min Fod, da du Elskovs røde Rose bleg og sitrende mig bød ; ej jeg voved den at plukke, ej jeg nænned den at vrage, Isens Brand og Ild, der isned, skifted i mit bange Blod, alle Stjærner sang paa Himlen — var det Jubel eller Klage ? Gærne bad jeg dig at blive, ønsked helst, du mig forlod, da mit Bud du vilde følge, hvad jeg fordred, jeg fortrød, og jeg saa...
Page 1 - ... helst, du mig forlod, da mit Bud du vilde følge, hvad jeg fordred, jeg fortrød, og jeg saa' dig ind i Øjet, og jeg slog mit Haar tilbage, og en fin og flygtig Lue gennem alle Lemmer flød. Var det Synd, at ej du svigted, var min Vilje veg og ond, da jeg skælved for din Styrke, til din lette Haand mig strøg ; lured der en lønlig Brøde, da jeg vandred ved din Side og din Arm var om min Skulder, og min Læbe ved din Mund ? Hvem har Føje til at vredes ? Mig du volded ingen Kvide ; i mit Sind...
Page 53 - ... musik, men heller søgte dans og spil og anden lyst i lave egne. Jeg ser i bogen gamle spor af dem, der før din stille vej med samme lyst i sindet for, som den mit hjærte atter kender; den tanke her, som fryded mig, slog også ned i ham, der drog den stærke streg; jeg nikker til ham bag vor bog og trykker tavs de døde hænder. De døde hænder! Nok et spor. Lidt aske ned i bogen fløj — o ven, som nu er støv i jord! — hin kvæld, hvor mindet...
Page 52 - Tanken frisk og smidig flyder; saa læner du dig lidt i Mag og hører gennem Stuens Fred i trygt Behag. hvor Ilden flænger Ovnens Ved og Sneens Fog mod Ruden syder. Du ser mod Kærtens ranke Spær og kender vel, den Lod er din: et Lys i Verdens Dæmring-Skær, og sorte Skygger fylder Krogen; da smiler Munden fast og fin, og Haanden skyder rolig væk dit Ærmes Lin og prænter atter sindig kæk; og Smilet lyser nu af Bogen. Jeg aander Bogens svage Duft, og Tiden bag mig straaler klar: jeg kender...

Bibliographic information